Drager

Så kom der endnu et familiemedlem. Det dukkede helt uventet op her til aften. Adrian byggede sig lige en legodrage. Han er ret sej til det legohalløjsa, og kan bygge alt som han lige kommer i tanke om 🙂

20141128_180947

Jeg smuttede en tur i kælderen, og fik lavet endnu en dragt. Den blev ganske skøn, og det kunne da være rart hvis jeg kunne passe den, men så skal der nok lidt mere stof til 🙂

20141128_191403

Rigtig god weekend.

De bedste hilsner

AnjaAnemone

Syprogrammer…..(suk)

Den seneste tid har der været klar, parat, sy på TV2Fri kanalen. Jeg har spændt fulgt med i hvert afsnit, dog noget skuffet når jeg tænkte på niveauet og indholdet fra original serien, The Great British Sewing Bee, på BBC.

I den danske version var opgaverne skåret til 2 fra 3. Folk havde ikke mødt en overlocker før, og de var ikke blevet introduceret ordentligt til maskinerne eller opgaverne.

Igår var det finalen. Af de 3 der var tilbage valgte dommerne (efter min mening) ikke den rigtige vinder. I hvertfald ikke symæssigt. Det kan godt være hun havde udviklet sig rigtig flot gennem programmerne, men det var nu ikke lige den tolkning jeg havde i mit hoved. Jeg troede det var et program som handlede om at kunne sy, vise teknikker m.m. Men det var det åbenbart ikke for TV2Fri. Det var og blev underholdning. Øv altså!

Jeg vil lige nævne, at jeg har stor respekt for de folk som stillede op til dette mediestunt, men jeg havde godt nok ondt af dem i forhold til opgaver og tidspres.

Heldigvis har NRK1 startet “Det store symesterskab”, og her har de forstået at tolke BBC konceptet meget bedre. Så jeg ser bare NRK de næste uger, og suger en masse sytips til mig 😉

TV2Fri har også valgt at lave om i deres koncept, så de dropper også deres direkte udsendelse i Frihuset fra 11-13 på hverdage. Øv altså siger jeg bare. Men det er så typisk. Når noget endelig kører, så skal det laves om.

Min weekend skal gå med syning, julepyntning og små sysler.

Hvad skal din weekend gå med?

De bedste ønsker om en god dag.

AnjaAnemone

Kender du “Teenagien”?

Jeg fandt lige en metode til at begå sig med en teenager i huset 😉 Vi bruger simpelthen humor – og så kommer sådan en (altså en teenager) fra Teenagien, hvor hjernehalvdelene ikke kan tale sammen. Sommetider kan hverken hænder eller hjerne tale sammen, så de ved slet ikke hvad hinanden gør 🙂

Indtil videre har det givet pote og hun har klaret hendes faste pligter + tjent lidt penge til julegaver 🙂

Så er jeg altså ligeglad hvad man kalder det indenfor det pædagogiske. Hovedsagen er her er husfred 🙂

Rigtig god aften.

De bedste hilsner

AnjaAnemone

Teenagere og syning :-)

Har du sådan en eller kender du en? De er en race for sig, og nogle gange skulle man næsten tro de kom fra en anden planet. Uanset hvad, så er de på en gang utrolig underholdende i deres væremåde/opførsel og på samme tid fuldstændig utåelige 😉

Jeg har pt en af racen hjemme hos mig. Det er en meget spændende tid jeg går i møde sammen med hende. Det ene øjeblik er hun “Cruella de Ville” og det næste øjeblik den sødeste “hundehvalp” med store øjne og utrolig forstående, og heltt fornuftig at føre en samtale med 😉

Men uanset om hun er den ene eller den anden, så elsker jeg hende lige som den hun er 🙂

——-

Jeg har en del syplaner for den næste tid. Jeg vil fx gerne sy en herreskjorte, en nederdel og en kjole, og så kom kæresten igår og begyndte at snakke om at han godt kunne bruge et par vintercykelbukser og en jakke. Ja, det er altså ikke fordi han cykler om vinteren, men hvis nu han liiiiiiige fik lyst til at cykle en tur eller i foråret når han startede op…..altså projekter er der nok af – tiden den forsvinder underligt nok lige så stille…..men det går nok alt sammen. Tænk hvis man ikke have nogle ting som man kunne gå og sysle med, så sad man bare og sad….nej, så hellere have en hel liste med ønsker med ting man kunne lave 🙂

Det var alt for idag.

Rigtig god solskins onsdag.

Hilsner fra AnjaAnemone

 

Det der med at have travlt…

…ja det skal jeg da love for at jeg synes jeg pludselig fik, men som et særligt sensitivt følsomt mennske skal det heller ikke så meget til. Så jeg valgte simpelthen at blive hjemme fra et foredrag her i formiddag. Siff tager også en fridag, og vi har fået cyklet en lille tur, og fotograferet vores kirke udefra.

Det var dejligt at få skruet tempoet lidt ned, så klarer vi også de sidste opgaver de næste par dage inden der i weekenden står julepynt på programmet 🙂

Nyd billederne af vores fine kirke, og rigtig god dag.

Hilsner fra AnjaAnemone

20141126_090358 20141126_090408

Bachelor og syning ;-)

Så kom der gang i bachloropgaven. Kodeordene er inklusion, familieklasse og samfundsudvikling. Det bliver spændende at dykke ned i og få sat ord på. En ting er sikkert. Al den snak om inklusion holdt op mod det jeg læser om emnet – pyh, der er langt igen førend tingene bliver til en realitet. Nogle steder er man sikkert godt på vej, men mange steder er der stadig rigtig langt fra tanke til handling. Sat op imod samfundsudviklingen, medier m.v. så er der, i mine øjne, alt for mange ting børn og unge (og voksne) skal forholde sig til.

Jeg ønsker ofte at tempoet kunne blive sat helt ned, og vi igen fik mere tid til at stoppe op og mærke efter, om det vi går og laver – også er det vi har lyst til. Måske er der også nogle af os der har sat tempoet ned (jeg har i hvertfald), men det bevirker også at man indimellem føler sig lettere overkørt af alt det der sker omkring en. Man har jo ikke lyst til at virke asocial, men bare at tingene går en smule langsommere – det ville være dejligt 🙂

Symaksinen spandt lystigt igår. Jeg fik øvet mig med min tapebinder, i forhold til at sætte kantbånd på, det gik helt fint. Jeg fik også øvet mig i at sy med 2 nåle på coverstitchen frem for 3 nåle. Jeg synes nu stadig det bliver pænest med 3 nåle – men øvelse gør jo mester.

251114 270 251114 265

Men i løbet af de seneste dage har jeg fået lavet disse to ting.

I ønskes alle en rigtig dejlig dag.

Hilsner fra AnjaAnemone

Inspirationsdag

Hej med dig

Idag holder Siff og jeg inspirationsdag, hvor vi samler data til min bacheloropgave. Min bacheloropgave skal handle om inklusion, familiestuer/familieklasser, kurser i forælderskab til spædbørnsforældre. Noget om at forældre ikke skal være bange for at tage forælderskab. Måske noget om hvordan man kan styrke fællesskaber frem for samfundet bliver så individpræget, og måske også noget om at acceptere folk som dem de er, og ikke give diagnoser til alt og alle. Altså fordi et barn/voksen får nogle bogstaver ændre jo ikke deres adfærd. Det kan hjælpe andre til forståelse, og personen i at forstå sig selv noget bedre, men ændre sig – nej…..man er den man er. Nå, men det samler vi så data til idag og de næste dage/uger.

Når jeg skal skrive bachloropgave skal jeg skrive hvilken metode jeg bruger, og idag bruger vi så den kreative metode. Det er der kommet denne skønne trappe-dekoration ud af.

trappe

Nisserne og lysene foran er fra vores lokale brugs. Hyacinterne og den fine rose er fra vores lokale blomsterhandler (Karins Blomster), og kasserne som nisserne står i er venligst sponsoreret af Outline i Farsø 😉 Sneglene er fra gemmerne og sneglede sig lige med. Bladene er hentet fra terassen(nedfald fra vindruerne) og flyttet om på trappen.

Rigtig god dag ønskes du af AnjaAnemone

Sydag

Så er der gang i syningen. Jeg har haft alle tre maskiner igang. Det ser sådan her ud. Jeg kunne nu godt bruge et længre sybord.

20141114_123018(1)

Jeg har næsten fået syet en lille dragt. Jeg har brugt min coverstitch til en dekorativkant ved halsen. Det blev rigtig godt.

20141114_093419

Næste gang vil jeg prøve at lave endnu flere pyntestikninger med coverstitchen.

Dragten er kommet til at se sådan her ud.

20141114_123130

Det var alt for nu.

Rigtig god weekend.

Hilsner fra

AnjaAnemone

 

 

 

Pædagogik og projekter

Pædagogik eksamen er ovre og det gik over al forventning. Du kan tro jeg er glad og tilpas. Lige om lidt (om ca. 2,5 mdr.) så slutter næsten 6 års kamp for at få uddannelsen som pædagog. Det har været nogle svære år med rigtig mange op- og nedture, men nu lysner det 🙂

På mandag starter bachlor info, men indtil da så holder jeg fri.

I morgen skal der gang i symaskinen igen, og så skal jeg have farvet noget hvidt isoli som jeg har liggende.

Her er syprojektet (der er 4 i alt)

20141112_122301

Nyd weekenden sammen med dem du har lyst til og holder af.

De bedste hilsner

AnjaAnemone

Synyheder

I løbet af sommeren er det blevet til disse fine ting. Taskerne har Silke været med til at sy, og så sneg der sig lige en lille strikkehue ind også 🙂

Det brune stof med cirklerne på er blevet til en slå-om-dragt i str. 50/56.