Stol på dit “mor-instinkt”

Ja, det gælder jo ikke kun mødre, også fædre bør lytte til deres indre mavefornemmelse når fx. systemerne kommer med hentydninger/bekymringer om ens barn/børn, og man selv mener at det er noget ens barn kan lære, hvis der gøres en ekstra indsats.

Siden min mellemste blev født har han haft forskellige ting at kæmpe med. Det har blandt andet været mange skiftende institutioner, og hans forældre blev skilt og begge fandt nye partnere. Dette er, efter min overbevisning, med til at jeg idag har en meget sårbar dreng, som reagere på skift og mange input. Men også en dreng som ikke er speceielt social i skolesammenhænge – og det skal man åbenbart være for at passe ind.

Her i huset har vi heletiden holdt på at “han når det han skal nå, når han er klar”. For os er det ikke så vigtigt om han har kammerater med hjem hver dag eller om han går til 3 forskellige sportsgrene. Det vigtige er at han har det godt som den han er.

Efter at have oplevet flere “hentydninger” fra skoleregi om udredning, og vi også selv oplevede nogle ting tænkte vi at nu var det nok ved tiden at gøre noget, for skulle han have hjælp til nogle ting han kæmpede med så skulle han også have hjælpen. Jeg er ikke som sådan imod udredninger/diagnoser, men jeg stiller mig kritisk iforhold til at så mange børn skal have puttet bogstaver på sig for at få lidt guiden i deres hverdag.

Vi kom til en samtale på børnepsyk., og da vi kørte derfra sad jeg med den underligste fornemmelse i maven. Det virkede helt forkert. Det virkede i hvertfald ikke som om det var det rigtige tilbud for os. Min kæreste beroligede mig med at jeg altid kunne springe fra og sige nej tak.

Da vi kom hjem ringede psykologen vi havde snakket med. Hun fortalte hun ikke syntes hun havde materiale nok fra skolens side til at starte en udredning på min søn. Hun ville gerne se en støre indsats for at inkludere ham i “de bløde fag”. Ikke at min dreng ikke har noget at kæmpe med, og der senere i hans skolegang kan blive behov for udredning, så han får den rette hjælp, men på nuværende tidspunkt er det ikke inde hos hende, på børnepsyk, hjælpen skulle hentes. Hvor blev jeg glad for at jeg nogle gange er lidt langsom til at sætte gang i hjulene. Tænk hvis min søn havde fået en fejl diagnose.

Så kender du andre forældre som har et barn som er lidt “skæv” i forhold til deres udvikling – måske i kraft af den opvækst de har haft, så bak dem op. Deres mavefornemmelse for om deres barn har det godt eller ej er sikkert oftest den som holder stik.

De bedste ønsker om en god dag.

Hilsner fra AnjaAnemone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.