Bachelor og syning ;-)

Så kom der gang i bachloropgaven. Kodeordene er inklusion, familieklasse og samfundsudvikling. Det bliver spændende at dykke ned i og få sat ord på. En ting er sikkert. Al den snak om inklusion holdt op mod det jeg læser om emnet – pyh, der er langt igen førend tingene bliver til en realitet. Nogle steder er man sikkert godt på vej, men mange steder er der stadig rigtig langt fra tanke til handling. Sat op imod samfundsudviklingen, medier m.v. så er der, i mine øjne, alt for mange ting børn og unge (og voksne) skal forholde sig til.

Jeg ønsker ofte at tempoet kunne blive sat helt ned, og vi igen fik mere tid til at stoppe op og mærke efter, om det vi går og laver – også er det vi har lyst til. Måske er der også nogle af os der har sat tempoet ned (jeg har i hvertfald), men det bevirker også at man indimellem føler sig lettere overkørt af alt det der sker omkring en. Man har jo ikke lyst til at virke asocial, men bare at tingene går en smule langsommere – det ville være dejligt 🙂

Symaksinen spandt lystigt igår. Jeg fik øvet mig med min tapebinder, i forhold til at sætte kantbånd på, det gik helt fint. Jeg fik også øvet mig i at sy med 2 nåle på coverstitchen frem for 3 nåle. Jeg synes nu stadig det bliver pænest med 3 nåle – men øvelse gør jo mester.

251114 270 251114 265

Men i løbet af de seneste dage har jeg fået lavet disse to ting.

I ønskes alle en rigtig dejlig dag.

Hilsner fra AnjaAnemone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.