Syprogrammer…..(suk)

Den seneste tid har der været klar, parat, sy på TV2Fri kanalen. Jeg har spændt fulgt med i hvert afsnit, dog noget skuffet når jeg tænkte på niveauet og indholdet fra original serien, The Great British Sewing Bee, på BBC.

I den danske version var opgaverne skåret til 2 fra 3. Folk havde ikke mødt en overlocker før, og de var ikke blevet introduceret ordentligt til maskinerne eller opgaverne.

Igår var det finalen. Af de 3 der var tilbage valgte dommerne (efter min mening) ikke den rigtige vinder. I hvertfald ikke symæssigt. Det kan godt være hun havde udviklet sig rigtig flot gennem programmerne, men det var nu ikke lige den tolkning jeg havde i mit hoved. Jeg troede det var et program som handlede om at kunne sy, vise teknikker m.m. Men det var det åbenbart ikke for TV2Fri. Det var og blev underholdning. Øv altså!

Jeg vil lige nævne, at jeg har stor respekt for de folk som stillede op til dette mediestunt, men jeg havde godt nok ondt af dem i forhold til opgaver og tidspres.

Heldigvis har NRK1 startet “Det store symesterskab”, og her har de forstået at tolke BBC konceptet meget bedre. Så jeg ser bare NRK de næste uger, og suger en masse sytips til mig 😉

TV2Fri har også valgt at lave om i deres koncept, så de dropper også deres direkte udsendelse i Frihuset fra 11-13 på hverdage. Øv altså siger jeg bare. Men det er så typisk. Når noget endelig kører, så skal det laves om.

Min weekend skal gå med syning, julepyntning og små sysler.

Hvad skal din weekend gå med?

De bedste ønsker om en god dag.

AnjaAnemone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.