Nederdel i sportsuld

Hej med dig

Så blev der lige en pause i min læsning om inklusion. Det er et meget spændende emne, og hende Tine Basse Fisker jeg læser, har lige den tilgang jeg godt kan lide. Så det er rigtig spændende. Jeg har dog mest i noteform endnu, men skal til på tirsdag have noget på skrift….men nu trængte jeg altså til en pause. Siden i sommer haft en del sportsuld liggende (sådan noget som der bliver syet vinterløbetøj af).

Jeg har længe tænkt over hvad jeg skulle sy af stoffet, men har ikke rigtigt kunne nænne at klippe i stoffet. Kender du den fornemmelse? Jeg kan have det på samme måde med et nøgle garn. Bare sidde og ae det, uden at nænne at bruge det 😉 men NU er der klippet i det.

Henrik har fået et par gamascher, og der ligger også gamascher klar til bare at blive syet sammen til Siff og jeg, og det kan jeg også få gjort for jeg fik denne pakke idag, og der er elastik i.

20141202_124953

Men først en pause fra inklusionsteorien, og få syet nederdel. Jeg mangler kun at lave finish på kanterne. Jeg har endnu ikke bestemt mig for om de skal være med overlock eller jeg skal finde på en anden teknik.

20141202_132804 20141202_132811

 

Ja, og så er nisserne flyttet ind hos os. Altså børnene og jeg tror på nisser, men vi er vidst også de eneste her i huset.

20141202_124928

Se lige hvor pænt de sidder og venter med grøden 😉

Rigtig glædelig 2. december.

De bedste hilsner

AnjaAnemone

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.