Bachelor og barsel :-)

Hejsa

Så kom dagen endelig, hvor jeg har været til bacheloreksamen. Og ja, jeg er bestået – endda over middel, så jeg er rigtig godt tilfreds.

Det har været en rigtig lang rejse for at få mit bevis, men hvor er det dejligt at det nu er slut, og jeg kan komme videre i livet, uden at have div. ufærdige ting hængende over hovedet 🙂

Nu vil jeg få mig meldt til jobcenteret i morgen, og sidst i februar går jeg på barsel, men til februar 2016, så er jeg klar til at komme ud i verden og finde et job.

Indtil da vil jeg koncentere mig om min syning og min familie.

Hilsner fra

AnjaAnemone

20150127_161639(1)

 

Der spises lagkage, og bliver fejret at mor er blevet pædagog

 

 

20150127_200433(2)

Mine gaver

 

Stofbleer

Hej med dig

Jeg har netop fået bestilt pul til stofbleer. Endnu engang måtte jeg dog bestille det i USA, da jeg kun kan finde to steder i DK hvor det forhandles, og det er ikke det mest spændende udvalg de netbutikker har. Det eneste som kan ærge mig er det med tolden. Det bliver så pokkerts dyrt, men det er en gang at gøre det, og jeg sparer en del på engangsbleer.

Jeg brugte stofbleer første gang med Siff, og så brugte vi EC (ellumination communication) som går ud på at kigge på sit barn og fange dets signaler, og herefter tage det på wc eller potte, når det skal i stedet for at lade det gøre i bleen. Det giver et dejligt nært bånd til sit barn. I en alder af 8 mdr. havde Siff styr på “de store bleer”. De våde bleer havde hun styr på da hun var omkring 1,5 år 🙂 Idag har vi altid en potte i bilen, og nyder at have en pige på næsten 3 år som selv siger til.

image

Men nu er der bestilt lidt pul, så jeg kan sy nye til Myggen (lidt supplement til dem vi har), og så tager vi turen en gang til. Det bliver spændende 🙂

Tænk om ca. 7-8 uger, så er her en ekstra i familien. Det bliver dejligt.

Rigtig god aften.

Hilsner fra AnjaAnemone

Sydag

I fredags fik jeg afleveret min bacheloropgave. Det var en god fornemmelse. Uanset hvad karakteren bliver, så er jeg godt tilfreds med opgaven, og ved med mig selv, at jeg kan stå inde for det skrevne. Det føles rart.

Idag er så første hverdag, hvor jeg ikke har behøvet sidde med hovedet i computer og opgave. Jeg skal jo have læst noget forskelligt op, men har også tid til et par fridage. Så jeg har rigtig rodet idag 😉 Der så sådan her ud på spisebordet.

20150119_111730

Resultatet blev denne her

20150119_161118

Og som kompensation for jeg rodede på spisebordet, så bagte jeg disse lækre kanelsnegle.

20150119_123420

Nu står den på en omgang Badehotellet og lidt strikketøj, og i morgen er der atter en sydag i sigte 🙂

Rigtig god aften

Hilsner fra AnjaAnemone

 

 

 

 

Ældre symaskine vs. ny symaskine

Hej med dig

Jeg har min Mormors gamle Elna Symaskine til at stå i kælderen. Siff bruger den når hun skal “sy”. Den er uden nål m.v.

Idag kom hun med en bog vi skulle læse. Det var instuktionsbogen til symaskinen, og under vores vej gennem instruktionsbogen, faldt vi over denne side, hvor der er beskrevet forskellige mønstre, såkaldte Elnagrammer, som man kunne købe ekstra og sætte i. Hvor er det fantastisk at tænke på, når jeg kigger på min moderne Pfaff, hvor jeg bare trykker på en knap, og vupti, så er der et mønster klar, og man allerede i min Mormors tid havde dekorative sømme, og de endda kunne udskiftes – på min fine nye maksine er det de samme indtil jeg skifter maskinen.

Nå, men sejt synes jeg det er – og her er siden vi faldt over i instruktionsbogen.

IMG_20150111_124032

 

Rigtig god søndag.

Hilsner fra AnjaAnemone

Ã…ret er igang

Hejsa

Så er det nye år godt igang. Jeg er næsten færdig med min bachelor opgave. Mangler lige det sidste afsnit om samfundsudvikling. Det er lige så spændende som da jeg dykkede ned i inklusion og familieklasser.

Jeg har fundet en undersøgelse fra 1988, som sagtens kan lede frem til de tilstande som vi ser mellem forældre og børn idag. Ret tankevækkende, men også spændende.

Jeg er også nået dertil, hvor det sommetider er lidt svært at holde fokus på opgaven. Det kom til at sådan her ud igår.

20150108_122148 image 20150108_213906

Til min egen store glæde kan jeg nu strikke både huer og vanter (dog uden tommelfinger). Nu skal jeg bare have lært at strikke futter 🙂

Stormen Dagmar raser i øjeblikket udenfor, men herinde er der dejlig lunt og fred og ro.

Rigtig god weekend.

Hilsner fra AnjaAnemone

Godt nytår

Så blev det 1. januar 2015. Jeg holdt mig vågen til efter midnat, men jeg indrømmer at jeg var træt. Vi var faktisk begge så trætte at vi slet ikke orkede at lave kransekagestykker 😉 men pyt, så har vi jo dem til gode til en anden gang.

Fyrværkeriet omkring os var ellers rigtig flot og da vejret var klart, var det jo igen sag at se alle de fine sÄ·ud. Der var dog også nogle brag, hvor jeg tænkte at nu holdt de gamle vinduer da ikke, men det gjorde de.

Siff brød sig ikke om larmen, så hun puttede på sofaen hos os. Hun sov dog fra det meste, så helt slemt har det da ikke været 🙂 Bordbomberne som vi fyrrede af da vi spiste, havde hun dog ikke noget imod – og slet ikke trutteren som hun fik i bordbomben 😉

Idag står den på total afslapning. Jeg har dog fået skrevet teorien færdig om inklusion og familieklasser, og skal igang med at analysere den ved hjælp af analyse og en case. Ikke så tosset på sådan en 1. januar 😉

Rigtig godt nytår til jer der kigger forbi.

Mange hilsner

AnjaAnemone