Hej med dig
Jeg har min Mormors gamle Elna Symaskine til at stå i kælderen. Siff bruger den når hun skal “sy”. Den er uden nål m.v.
Idag kom hun med en bog vi skulle læse. Det var instuktionsbogen til symaskinen, og under vores vej gennem instruktionsbogen, faldt vi over denne side, hvor der er beskrevet forskellige mønstre, såkaldte Elnagrammer, som man kunne købe ekstra og sætte i. Hvor er det fantastisk at tænke på, når jeg kigger på min moderne Pfaff, hvor jeg bare trykker på en knap, og vupti, så er der et mønster klar, og man allerede i min Mormors tid havde dekorative sømme, og de endda kunne udskiftes – på min fine nye maksine er det de samme indtil jeg skifter maskinen.
Nå, men sejt synes jeg det er – og her er siden vi faldt over i instruktionsbogen.
Rigtig god søndag.
Hilsner fra AnjaAnemone