En underlig fisk

Sådan sagde en underviser jeg havde til samfundslære om EU – at “EU er en underlig fisk””, men det er livet nu også. Lige så trist og påvirket jeg er af den bekendte som er uhelbredeligt syg, lige så glad og lettet er jeg på en anden bekendts vegne over at hun har vundet over kræften.

Igår var børnene og jeg til bagagerumsmarked. Desværre solgte vi ikke noget, men til gengæld så blev alle de andre kræmmere, brugsen og pizzamanden støttet af os. Det er bare svært at argumentere og sælge egne produkter, når folk kan gå i kommentionelle varehuse og købe tilsvarende produkter til en langt billigere penge. Mit argument er dog at mine produkter har en længere holdbarhed end produktet fra varehuset. Men igen….prisen….folk vil have tingene billigt/billigere, og så kan jeg ikke være med.

2015 - 1

Silke havde ellers lagt alle tingene rigtig pænt op på vores “salgs-tæppe”. Silke er/var dog ikke til salg 😉

Jeg håber dog at jeg en dag kan få lidt gang i at sælge nogle af de ting jeg syer. Det synes jeg kunne være sjovt.

Da bagagerumsmarkedet var slut var der cykelløb. Et felt fra GT Himmerland Rundt kom gennem byen. Det var sjovt og spændende at se. Godt nok var det et lille felt, men det gav et ganske fint billede af stemning og det sus det giver når en flok cykelryttere med følgebiler kommer kørerende.

Alt i alt en fin lørdag i fint vejr.

Hilsner fra AnjaAnemone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.