Vejarbejde og gåtur :-)

Efterårsferien er i fuld gang, og kører på det sidste. Dagene har været præget af at der har været vejarbejde ude foran huset, så det har rystet og larmet rigtig meget. Der er den seneste tid arbejdet på 2-strengs kloak system og nu nye vandrør – forhåbentlig er det “kun” asfalt der nu mangler, for sikke da en omgang.

Den anden dag gik Siff og jeg en tur med Elliot i barnevognen. Da vi kom ned til engen kiggede vi på kvierne. Jeg prøvede at forklare Siff, hvad kvier var, og endte med at sige at de var teenagere. Den var Siff helt med på, for Silke er jo teenager. Da hun så skulle fortælle hendes far om gåturen og hvad vi havde set lød det sådan her “Dem nede på engen er kvier. De er teenagere. Ligesom Silke”

Det var alt for nu.

Hilsner fra AnjaAnemone

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.