Karins blomster

Den anden dag sov Siff længe, så hun fik lov at blive hjemme fra børnehave.

I løbet af formiddagen tog vi på en lille gåtur i byen, og var henne og sige hej til vores blomsterhandler Karin. Hun har altid tid til en sludder. Det er skønt at have sådan en hyggelig butik vi kan komme i. Siff fik både slik og en hyacinter med hjem.

Værsgod at nyde billedserien og rigtig god december dag.

image

Karins Blomster Gedsted

image

Juleudstilling hos Karins Blomster

image

Karin og Siff får du stykke slik og en snak med nissen

image

Karin forærer Siff en lilla hyacinter(så den passer til flyverdragten)

image

Siff med  hendes lilla hyacint

image

Hjemme igen er hyacinter placeret sådan Siff kan holde øje med den, mens hun får lidt at spise.

Hilsner fra AnjaAnemone

Julesyning

Idag fik jeg endelig fået lidt sytid, så jeg har fået syet Henriks julegave og to bluser til Adrian.
Julegaven er pakket ind, så den kan i ikke se, men her er Adrians bluser.

image

image

Jeg har lånt en norsk sybog på biblioteket, og der var lige lidt inspiration i, så bluserne fik pynte syning ved skuldre og rundt ved ærmerne. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet, og Adrian er vidst også tilpas, for han har taget drageblusen i brug 🙂

Udenfor er der koldt og vådt. Jeg bliver indendøre og tænder nogle stearinlys.

Rigtig god december dag.

Hilsner fra AnjaAnemone

Julefrokost

Så har vi været til årets første julefrokost. Det er ikke noget vi gør så meget i. Kun julefrokosten med Henriks familie er fast tradition, men jobmæssigt og på min side har vi ingen traditioner. Vi gør det når vi har lyst. Og det havde vi så  i år.

Først skulle de to store lige omkring frisøren, men da det var klaret så var vi afsted. Siff stod for underholdningen i bilen, som bestod af en noget varieret børnehave version af På loftet sidder nissen.

Menuen bestod af lækre fiskefrikadeller fra Fiskemanden i Ullits, leverpostej fra Den Lille Slagter i Farsø, 🎅øl, juice, ost, makrel og en masse andet guf.

image

image

image

Efter en gåtur på stierne fik vi kiksekage, te og kaffe.
image

Inden vi tog hjem skulle vi lige have dagens afsnit af Nissebanden. Den kvikke læser har nok gættet at der var meget stille i bilen på vej hjem 🏡
Det var en rigtig dejlig dag.
Mange tak Mormor og Morfar fordi i havde lyst til at holde julefrokost i år.

Idag er her blevet bagt pebernødder og tottekager samt lagt dej til figurkager. Så skal de bare bages.

Aftensmaden står på risengrød. Det er første gang denne december, så mon ikke det er på tide 😉
Søndagspakkerne er også åbnet. Henriks indeholdt disse lækre underbukser med drager på.
image

Rigtig dejlig decemberaften.

Hilsner fra AnjaAnemone

Endnu en tur til Købmandsgården i Skerping

For nogle torsdage siden var Elliot og jeg atter en tur hos Per i Købmandsgården i Skerping, v/Fjerritslev. Denne gang havde vi lokket min mor og hendes tidligere kollega “Tante Tove” med 🙂

Udover at Elliot bestemt ikke gad køre bil denne dag, så var det en skøn tur, og vi fik en skøn frokost på Bondestuen nær Aggersund Broen (Tak for anbefalingen til Per)

Købmandsgården er et af de steder, hvor jeg tror jeg kan gå rundt i evigheder. Mine øjne finder heletiden noget nyt at kigge på, og søge inspiration i. Det er et fantastisk sted. Men man skal have god tid, og masser af lommepenge med 🙂

Stor tak til Mor Eva og Tante Tove for en skøn dag. Jeg håber I vil med en anden gang.

Hilsner fra

AnjaAnemone

Ære være…. :-(

Jeg var lige en tur i brugsen efter et ærinde, og så der lå en seddel, hvor der blevet samlet ind til et minde. Da jeg så navnet på sedlen blev jeg rigtig tirst. Det var nemlig en af byens dejlige damer som var sovet ind. Et af de mennesker som altid hilste flere kilometer i forvejen, en af dem som altid spurgte til hvordan man havde det, kiggede ned i barnevognen og smilede. En af de dejlige damer som dagligt gik tur med hendes søn og svigerdatters hund, hentede hendes barnebarn i skolen. Kort sagt en dejlig dame, som jeg egentlig ikke rigtig kendte, men bare var et af de mennesker som man alligevel holder af. Men nu er hun her ikke mere. Jeg håber, at hvor end hun her, så har hun det godt og får gået en masse ture med alle de hunde hun møder.

Ære være Veras Minde.

Hilsner fra

AnjaAnemone

December

Så er det blevet december, og sikke tiden går stærkt. Jeg synes slet ikke jeg når det jeg gerne vil. Dagene flyver afsted, men du skal se, det bliver nok jul til tiden alligevel 😉

Da jeg var barn gav min Mormor mig og min søster adventsgaver. Det var super hyggeligt, men hvor kunne det være svært at vente med at åbne pakkerne, især når vi vidste der var slik i.
Da min Mormor ikke længere kunne holde til adventsgaveræset, så gav min Mor nogle år, og nu har jeg så besluttet at det er på tide at min Mor også skal have adventsgaver.

Det plejer at være sådan at mine forældres julekalender og søndagspakker ligger på klaveret, og så har de det med at falde ned. Men ikke længere. Nu har min mor nemlig fået denne her af mig.

image

Her i huset har vi også adventsgaver. Både børn og voksne.
Vi plejer at have pakker i sokker/poser som hænger på søm på væggen i gangen, men i år har jeg syet os en adventskalender til at hænge op på væggen. Den er blevet rigtig fin.

image

Vi har da også endelig fået lavet kalenderlys og adventskrans.
Rigtig glædelig decemberdag.

Hilsner fra AnjaAnemone