Nye tider på vej….

….Så er sidste skud på stammen afleveret til indkøring i vuggestue. Det er på en gang okay, og samtidig lidt vemodigt at det er nu. Der er sket meget de sidste dage. Elliot har valgt at stoppe amningen, så jeg har rendt rundt som en anden “Dolly” et par dage. Heldigvis regulere mælken sig hurtigt, og jeg har ikke tendens til brystbetændelse. Men det er da en lidt underlig fornemmelse, og på en eller anden måde bliver ens lille baby på 10 mdr. pludselig meget hurtigt stor 🙂

Idag er første dag han skal sove i vuggestuen. Jeg håber det går godt, for han var noget ked da jeg kørte….Siff hoppede lige med på vognen og sympatigræd, men mon ikke begge børn får en fin formiddag alligevel 😉

De næste dage kommer til at gå med indkøring, og så kan jeg hengive mig til nogle syprojekter når jeg sidder herhjemme og skal finde mig selv. Det er faktisk lidt af en rejse jeg skal på. Efter 4 fødsler, en uddannelse m.v. så skal jeg for alvor igang på arbejdsmarkedet. Ikke bare praktik under uddannelse, nej, nu skal jeg for alvor have fundet et sted, hvor jeg skal møde hver dag. Det bliver spændende, men sikkert også hårdt. Jeg håber dog at der ikke går så lang tid førend jeg finder et job. Det behøver ikke være fuld tid, det vigtigste for mig er at det er et sted som er rart at være, og jeg kan få det til at hænge sammen med børnene/hjemmet.

Nu vil jeg sætte mig til symaskinen og nyde at fordybe mig.

Du ønskes en rigtig dejlig dag.

Hilsner fra

AnjaAnemone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.