Reflektioner over 4 ugers virksomedspraktik

Hej med dig

Så blev der en ledig stund, hvor jeg kunne sætte mig og liiiiiiiige puste lidt ud. De sidste 4 uger har været meget intense, og energinuveauet har været på minus 1 når jeg kom hjem fra arbejde.

Jeg har været i 4 ugers virksomhedspraktik i en skøn børnehave og nogle skønne kollegaer, men derfor kan det jo godt være hårdt og svært at få tingene til at fungere når der også er 4 børn og et hus at passe. Nu har jeg lige 1 uges luft til mere jobsøgning m.v. inden jeg står og skal i en ny virksomhedspraktik. Denne gang på en produktionsskole.

Jeg har de sidste dage gået og reflekteret over det her med børnehave, pædagogens virke og hvordan børn idag er meget “mig-mig-mig” frem for “os”. Det er en lidt skræmmende udvikling synes jeg. Jeg oplevede hvordan vi som pædgoger kom til kort når børnene slet ikke forstår at det er vores opgave at være sammen med dem og passe på dem, men bare fiser afsted eller svarer igen fx. når vi skal ind til madpakker. At gå en tur med børnene kan også være noget af en udfordring, for det med at gå to og to, det forstår de heller ikke. Man passer slet ikke på hinanden eller hjælper med at “samle op”, hvis en taber noget eller falder. Jeg oplevede også 3 årige som stort set bare klappede hinanden en på hovedet når de blev uvenner frem for at hente en voksen. Der var så mange ting at jeg virkelig godt forstå at pædagoger går ned med stress eller føler sig utilstrækkelige.

Jeg har været en del steder siden 1997, og det her sted er et af de bedste. Det var også derfor jeg spurgte om jeg kunne få en virksomhedspraktik hos dem, men tænk jer….vikar kontoen er væk, og selvom stillingerne slås op – så skal man lige lave en intern omrokering, så et barselsvikariat er ikke engang til at få længere.

Hmm, det lyder vidst som en klagesang, men det er ikke det som er meningen. Jeg bliver bare så irriteret og ked på politikerene, at de ikke forstår at børnene er vores “know how”, at det er dem som skal få samfundet videre – og så er det her der skal spares – og det er jo ikke fordi børneområdet er det eneste sted der bliver sparet. Jeg synes bare det er et skråplan at det er sådan det er!

Men fakta er at jeg havde 4 fantastiske uger og jeg kan konstatere at jeg SAGTENS kan arbejde 30 timer om ugen (der var engang en arbejdsgiver der sagde jeg ikke kunne), og det kan godt lade sig gøre med skiftende arbejdstider, men jeg ser helst en fast arbejdstid hverdag. Så det er afsted igen, og ud at søge rundt om i nærområdet, og så få noget gang i min syning……og det ser ud til at komme lige så stille. Jeg er ved at sy nogle smækbukser med applikation, så følg endelig med og se hvad det bliver til 😉

Rigtig god dag – og huske at lave noget du godt kan lide. Idag har jeg trukket stikket ud og hygger med Siff og Elliot. Vi har været på tur i anlægget, men det kan du læse mere om i et andet indlæg.

Solskin og hilsner

AnjaAnemone

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.