Løvfald

August er altid en speciel måned for mig. Sommeren går på hæld, skolen starter, børnehaven starter, folk på videregående uddannelser starter, alting får på en måde en ny begyndelse og nye muligheder dukker op efter en lang sommerferie, og sidst men ikke mindst så har jeg fødselsdag den sidste lørdag i denne måned
Det som altid kommer som en overraskelse for mig er når bladene på buske og træer begynder at skifte farve, og naturen på sin egen måde fortæller at nu er der et skift på vej i årstiden.
Dette træ står i skellet i vores have, og her er der allerede et farveskift på vej. Det er jo ikke sådan at sommeren er slut, der kommer jo noget andet i stedet for. Men ungerne bliver ikke lige sendt ud i bare tæer og shorts fra morgenstunden disse dage.
Elliot er en morgenfrisk lille fyr. Han står gerne op mellem kl. 5.30 og kl. 7 fulgt af små øjne og store gab fra hans mor som til tider kigger misundeligt på resten af den sovende familie. Men det har også sine fordele at være tidligt op. For eksempel da vi var på Fur, så kom der pludselig bambier gennem haven til stor fornøjelse for de af os der var vågne
Det var alt for nu. Kan du have en rigtig god dag, og husk at lave noget du godt kan lide. Det skal jeg nemlig idag, for jeg har stadig en del syprojekter som skal være færdig til brugsens grillarrangement den 26. August, men nu skulle jeg have alle materialer hjemme, så det skulle være til at gå til
Sensommer Hilsner
AnjaAnemone

Tøsetid og syning

Idag har Siff og jeg haft tøsetid. Siff har spurgt længe, og idag lykkedes det endelig. Så vi kørte en tur til Købmandsgården i Skerping, og da vi havde handlet der kørte vi på Bondestuen (lige før Aggersundbroen) og fik frokost. 

Det her er Siff mad. Fiskefilet og pommesfrites. “Jeg ELSKER fisk” sier Siff på billedet.

Vel hjemme igen fik vi ryddet lidt op og pakket stof ud, og jeg fik sat mit mærke på et par huer. Siff var så sød at stå model for mig. Huerne koster kr. 65 pr. Stk.og ligger også under Made by Dannesboe her på siden.

Det var alt for nu. Jeg håber du har haft en god dag, og lavet noget du godt kan lide.

Hilsner fra AnjaAnemone 

Sommerferie

Sidste uge af vores ferie er igang. I den forgangne uge har vi været i sommerhus på Fur. En rigtig skøn ø, og helt sikkert den ø jeg ville flytte til hvis jeg skulle flytte (indlæg om Fur kommer i et andet indlæg).

Jeg har lidt af et syprojektet igang. Henriks moster Karen fyldte år i juni og hun skal have en uglerygsæk. Sådan en rygsæk hvor hun kan have en pose vin i og et par glas i hånden, og så sidde på en skrænt og nyde solnedgangen

Her er det foreløbige resultat. Den mangler en bund og skulderremme.

Den næste tid skal jeg have syet modeller til min kreative shop. Jeg har nemlig fået en bod til brugsens grillarrangement sidst i denne måned. Jeg glæder mig meget, og håber på at der bliver et salg

Nok for nu. Håber du nyder sommeren og husker at lave noget du godt kan lide.

Masser af hilser fra

AnjaAnemone