Juletravlhed eller julepause?

Ja, det er da et helt relevant spørgsmål i øjeblikket. Lige nu holder jeg mig til julepause, jeg har nemlig ingen vikartimer i øjeblikket. Julegaverne har jeg også styr på. 🎅

Sidste søndag var Silke og jeg en tur i Rådhuscenteret i Farsø og mødte disse skønne musiske gutter.

De var rigtig dygtige og man blev i rigtig godt julehumør 🎄

I går var jeg lettere overskudsagtig og bagte kanelsnegle. Dem skal de have i den børnehave hvor jeg plejer at være vikar.

Mon ikke de bliver glade? 😊

Den seneste tid har jeg gået med overvejelser om at starte med at løbetræne. Jeg har bare svært ved at se hvordan det lige skal passe ind med 4 børn og vikartimer, men en dag skal jeg nok knække koden og komme igang. Foreløbig er ideen på tegnebrættet.

Slut for nu. Jeg vil ind og lave noget jeg godt kan lide – nemlig at sy (nu hvor der er tid til det)

Rigtig god dag til dig der læser med – og husk nu at lave noget du godt kan lide i løbet af dagen

Hilsner fra

AnjaAnemone 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.