Velkommen til 2017

Så er et nyt år skudt i gang. Jeg har den seneste uge været i gang på min “nye” arbejdsplads. Jeg har nemlig været så heldig at få mig en tidsbegrænset stilling i den børnehave, hvor jeg siden sidste sommer har været vikar. Jeg er meget glad og taknemmelig og nyder at skulle afsted  🙂

På billedet ses min nye bedste ven. Jeg har simpelthen skiftet symaskine – og ikke kun symaskine, men også mærke, så hvis du står og mangler en trofast Pfaff Qulit Expression 4.0 med en masse lækkert tilbehør, så skriv til mig. Nå, men min nye bedste ven er en Bernina 560 med broderimodul og BSR fod. Jeg har ikke rigtig fået syet så meget, men har leget en del med broderi.

Her er jeg i gang med at brodere på et viskestykke 🙂

Weekenden står på afslapning med hele familien – og lige en tur omkring symaskinen. Vi må jo nok hellere få syet nogle vanter til det kolde vejr som nu kommer.

Jeg håber du har haft en rigtig dejlig jul, og at 2017 bliver helt fantastisk for dig.

Husk at få lavet noget du godt kan lide.

Hilsner fra

AnjaAnemone