Et udfordrende projekt

Hej med dig

Jeg fik en udfordring af de gode først på ugen. En kunde ringede tirsdag og spurgte om jeg ville sy en hynde til en havestol for ham til lørdag (samme uge). Jo, det ville jeg da godt prøve, men jeg ville ikke garantere noget for jeg havde ikke prøvet før. Det var kunden indforstået med, så onsdag morgen, inden jeg kørte på arbejde, kom han forbi med skum, stof, tråd og tegninger af hynderne med mål. 

Da jeg kom hjem fra arbejde onsdag gik jeg igang med at tegne mønster af, og torsdag syede jeg betræk og klippede skum til og beklædte hynderne.

Idag fredag har jeg så fået lavet det sidste på ordren til kunden, nemlig en tilhørende pude. Her fik jeg frie hænder, så jeg kunne naturligvis ikke lade være med at brodere et motiv på den.

Ordren er nu hentet, og bliver afleveret i morgen. Jeg er meget spændt på om hynderne nu også passer, og ikke mindst hvad fødselaren siger til gaven.

Det var alt for nu. Jeg håber du har husket at lave noget du godt kan lide

Hilsner fra AnjaAnemone 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.