Dagens syning

Idag har jeg haft gang i jobsøgning. Det skal man jo når man er ledig, men lige nu gør det ikke så meget, for der er mange spændende stillinger slået op som jeg kan søge pt.

Efter endt jobsøgning har jeg syet trusser til Siff. De ser lidt store ud, men mon ikke det går – ellers må jeg jo sy nummeret mindre, og så er der jo nok nogle andre som kan bruge disse eller også kan de jo ligge til hun kan passe dem 🙂

Elliot fik underbukser den anden dag

Så nu kan begge de små klare sig et stykke tid. At sy undertøj er faktisk en rigtig fin måde at få syet af sine rester på.

Kravlegårdshængeren er afleveret og også taget i brug, så alt i alt er jeg godt tilfreds med at have tid til min syning lige nu. Det er en skøn fornemmelse at lave noget som man godt kan lide, og jeg kan kun opfordre dig til også at huske at lave noget du godt kan lide.

Sommerhilsner fra

AnjaAnemone