Sensommer

Så blev det atter sensommer. Det er min absolutte ynglingstid på året. Det er ikke fordi jeg er fan af at det bliver mørkere, mere det at det hele skifter farve. Jeg er vild med de smukke nuancer i rød, gul, brun, orange osv. Jeg synes også tit sensommeren byder på tid til eftertænksomhed og til at få gang i kreativiteten (igen) eller også er det bare fordi jeg atter er jobsøgende og lige får et pusterum mellem ansøgningerne, der gør at jeg har lidt ekstra tid til at stoppe op, og nyde årstiden lidt ekstra 😉

Det seneste 1½ år har budt på ombygning her i huset. Det er en hård omgang, men NU mangler der “kun” bordplade og vask, så har jeg atter et funktionelt køkken. Stort set alt har været gravet op og er blevet genopbygget efter alle kunstens regler.

Sommeren bød også på vikartimer, for mit vedkommende, hvilket betød at jeg for en stund kunne afmelde mig jobnet. Dette gjorde at jeg fik gang i min lille biks “Made By Dannesboe”, men da jeg pt ikke har flere vikartimer har jeg valgt at lukke “Made By Dannesboe” ned igen – men kun indtil jeg igen har lønarbejde, så genopstår “Made By Dannesboe” med det samme. De dage der har været helt gravet op, har jeg fortrukket til kælderen og mit syrum, hvor jeg har brugt tiden på at blive dus med min broderimaskine. Som du kan se er det blevet til en hel del gennem sommeren.

 

Den seneste tid er min harmonika (også kaldet “gåsen”) blevet luftet flittigt. Jeg spiller en masse forskellige valse og poplærmusik. Her spiller jeg “Wiggen”. Der er desværre kun en lille smagsprøve på 20 sekunder, da jeg ikke kunne få lov at uploade mere. Men jeg håber det giver et lille billede af, hvad jeg går og hygger mig med musikalsk.

Så er der vidst kun cykelturene tilbage. Siff er kommet på to hjul, så nu kan hun rigtig komme med rundt, og Elliot sidder bag på min cykel en tid endnu 🙂

Rigtig god sensommerdag.

AnjaAnemone