Fjelsø Friskole

Vores barn går på Fjelsø Friskole!

Det gør hun fordi det for os var et naturligt valg at hun skulle følges med de 3 drenge hun havde gået i vuggestue og børnehave sammen med. Men også fordi vi godt kan lide miljøet på Fjelsø Friskole, og deres værdier stemmer meget godt overens med vores egne.

Her kommer børnenes trivsel først. Her arbejder de på tværs af alder og køn. Her er ro, nærvær og tryghed til at det enkelte barn kan vokse i dets eget tempo, og samtidig lære det som loven foreskriver børnene skal lære på den alder/det klassetrin de er på.

Lyder det som en salgstale for Fjelsø Friskole? Det håber jeg – for den er altså værd at skrive hjem om.

Efter skoletid er der tilbud om fritidsinteresser. Der er blandt andet kor, musik, 4H, gymnastik, håndbold og fodbold. Så selvom Fjelsø er et lille samfund, som ligger dejligt ud på landet, så er der mange tilbud som børnene kan deltage i lige efter skole.

Udover Fjelsø Friskole ligger der og Mariehønen. Mariehønen er vuggestue, børnehave og SFO under et tag. Også her lærer børnene at være sammen på tværs. Der er godt nok stueopdelt, men ikke mere at hvis et sfo-barn gerne vil hjælpe/være sammen med børnehave eller vuggestue, så er der plads til det.

Det med at børnene både i skolen og Mariehønen kan være sammen på tværs af alder er virkelig noget som vi sætter pris på. I nutidens samfund er der jo virkelig fokus på at kunne samarbejde, og ved børnene fra en tidlig alder lærer at være sammen med mange forskellige, vil de få rigtig mange gode kompetencer omkring kommunikation, og det at omgås med andre.

Hvis du/I vil vide mere om Fjelsø Friskole så klik ind på deres facebook side (Fjelsø Friskole) eller hjemmesiden www.fjelsø Friskole.dk eller ring til skolen (98 64 70 75) og aftal at tage ud at besøge dem.

Tilslut ønskes du, som læser dette, en rigtig dejlig dag. Husk at lave mindst én ting som du godt kan lide i løbet af dagen.

Sytråd og sensommerhilsner

AnjaAnemone