Der hakkes og hakkes

Hej med dig

Jeg er gået igang med et hakkeprojekt. Jeg vil hakke mig et indkøbsnet. Til dig der ikke ved hvad det er at hakke så hedder det også tunesisk hækling. Det er lidt som at hækle, men man skal bare samle masker op på en anden måde, og så synes jeg det færdige resultat bliver meget tættere end hækling og strik.

Nå, men jeg er igang med det her indkøbsnet, men der er så mange masker, så nu er jeg kommet i tvivl om jeg skal lave små firkanter i stedet (15*15 cm), og så hakke dem sammen til sidst. Altså som små prøvelapper med forskellige teknikker, sådan at indkøbsnettet får et “levende look”

Det øverste billede starten til indkøbsnettet, og det nederste er en lap jeg er startet på.

Nu må jeg se hvad det ender med. Men hyggeligt og afslappende det er det at lave håndarbejde….

Rigtig god dag, og husk at lave noget du godt kan lide.

Sytråd og sensommer hilsner

AnjaAnemone