Ferietid :-)

Så blev det min tur til lidt ferie. Det må vidst siges at være luxus at jobbe 14 dage for så at holde sin første ferie. Men jeg nyder det. Det er jo heller ikke fordi jeg ikke skal have lavet noget for læringsmålene skal godkendes, og der er sikkert også nogle syprojekter som jeg finder på 😉

Jeg fik bla. syet dette til Siff den anden dag

2014-02-15 16.03.09

Siff bliver 2 år på torsdag 🙂 og da jeg havde lovet at bage til vuggestuen blev der bagt lidt ekstra. Det nød mine nye kollegaer godt af, så de fik både boller og kanelsnegle 🙂

20140212_195617 20140212_195611

Eneste ulempe var at jeg, fordi vi havde en travl uge herhjemme, måtte have brødet med allerede onsdag og de så måtte gå og kigge på kager og boller en hel dag 🙂

Og her er trunten så…næsten to år gammel – og efter egen mening er hun sikker på hun har styr på ALT 😉

2014-02-15 18.33.18

I ønskes alle en rigtig dejlig dag.

De bedste hilsner

AnjaAnemone

 

 

 

Februar

 

 

 

Hej Allesammen

Så blev det februar og her er igen lidt nyt. Her er ellers ikke megen sytid i øjeblikket, da jeg er ved at få kørt ny arbejdsplan ind, meeeeeeen bare rolig. Det skal nok komme igen. Lidt sytøj har jo også ret.

Jeg er i min 3. praktik som pædagogstuderende, og har fået praktik et helt fantastisk sted. Det er dejligt og jeg er meget glad for det. Jeg tængte virkelig til at møde nogle mennesker/kollegaer som bare møder mig for den jeg er og det jeg kan. Det er dejligt befriende ikke at føle sig dømt, og ikke at møde fordomme.

I løbet af foråret skal jeg samle materiale til mit speciale og min liniefagseksamen. Det er rigtig spændende. Jeg har tænkt mig at skrive om inklusion og familiestuer/familieklasser i min specialisering, det er jo meget oppe i tiden 😉 Jeg skal nok fortælle noget mere om mine opgaver/eksamener når jeg ved noget mere. Det hele er forholdsvis nyt endnu.

20140209_194556 20140129_175438 20140122_181846 20140122_181831 20140122_181822 2014-01-24 15.51.58

Som I kan se på billederne har jeg fået syet lidt. Siff har også fået bukser ligesom de to store, med syninger for og bag. Spencerne er også til hende, men hun vil ikke gå i dem “Jeg kan ikke passe dem”, råber hun allerede inden jeg har gjort en klar til at tage på. Så jeg må konkludere jeg ikke har en “kjole-pige” 😉 (men det kan jo tidsnok komme – he he).

Det var alt for nu.

Pas godt på jer selv ude i den store verden.

De bedste hilsner

AnjaAnemone

 

Bukser og spencer

20140122_181822

Denne søde spencer har jeg fået syet i eftermiddag. Det er blevet den bedste jeg har lavet til dato, så jeg er ret stolt. Den har endda ikke engang “humpler” under armene 🙂

20140122_181831 20140122_181846

Disse bukser lavede jeg af rester, og af reste resterne lavede jeg lapper på 11 x 11 cm og så vil jeg sy dem sammen til et tæppe eller grydelapper eller noget helt tredje 🙂

Vejret udenfor er rigtig koldt, så det er godt vi kan være inde og hygge med forskellige ting.

 

Hilsner fra AnjaAnemone

Solbriller

Ja, sådan et par kunne jeg godt have brugt i formiddag da jeg cyklede ind til den børnehave, hvor jeg skal i praktik 🙂 Sneen piskede imod mig i modvind – hele vejen. Jeg kan nu heller ikke anbefale at cykle i skibukser – de er slet ikke til at arbejde i 😉 Men jeg kom til møde til tiden, og havde den skønneste oplevelse jeg har haft i lang tid. Tænk sig….det er en børnehave med 4 stuer og ALLE 4 stuer ville gerne have en studerende (MIG) – så de havde haft personalemøde og havde måttet trække lod om mig. Jeg tilfaldt Abestuen 🙂 Men hvor jeg da føler mig privilligeret at der pludselig var SÃ… MANGE som bare gerne ville have mig til kollega 🙂 Det kan kun blive en god praktik, og jeg skal nok få lavet nogle gode mål og opgaver og få nogle fine eksamener til slut 🙂

Som jeg skrev i går så står den på studier denne uge, så i formiddag har jeg læst om dannelse og kropsbevidsthed. Ret spændende, og helt sikkert noget jeg skal have arbejdet videre med. Både teoretisk og praktisk.

Dagens billede er snart 2 år gammelt. Det blev taget da Adrian for første gang selv kom og ville holde Siff. Der var hun 4 uger gammel – og lige omlidt, så bliver hun 2 år. Det er ikke til at forstå 🙂

 

Nyd synet og pas godt på dig selv.

De kærligste hilsner

AnjaAnemone

 

 

Tilbage for fuld kraft :-)

Efter en uge med en lille trunte med mellemørersbetændelse er jeg nu klar til at tage fat igen. Det er nu ikke fordi symaskinen har stået helt stille, som du kan se herunder.

2014-01-17 17.10.48 2014-01-18 16.38.09 2014-01-18 19.13.25

2014-01-19 18.54.29 2014-01-19 18.54.03

Denne uge står i studiernes tegn. Jeg har en didaktiskopgave som skal afleveres den 27. og fremlægges den 30. Jeg var dog så heldig at få merit for en gl. opgave, som så skal fremlægges, men min nye underviser spørger om en helt masse. Dvs. hun mener der er mangler i min opgave, og det er der sikkert også efter 2014 standarder, meeeeeeeeen rolig nu lille dame, tænker jeg, opgaven var altså okay da jeg fremlagde den i 2010. Nå, mon ikke det går det hele, når jeg får læst op på nogle ting.

Rigtig god dag derude – og husk at tage godt med tøj på 🙂

Hilsner fra AnjaAnemone

 

Flyttedag

Bloggen har holdt flyttedag fra forsiden til sin egen fane. Jeg tror det er kommet til at virke, men det var ikke helt uden sværslag.

Siff er syg med mellemøresbetændelse, så det bliver ikke til så meget syning i øjeblikket. Men lidt har jeg da fået lavet idag 🙂

Disse skønne posebukser str. 62/68

20140115_130653

I får også lige et billede af “mit-værksted” og Siff symaskine 🙂

20140114_120903  2014-01-14 12.11.15

Jeg regner med at der en af de kommende dage kommer en symaskine mere 🙂 Silke og jeg har nemlig fået lov at låne mors/mormors symaskine. Det glæder jeg mig til – især at jeg ikke længere behøver at sidde alene og sy 🙂

Fortsat god dag.

Hilsner fra AnjaAnemone

Vintervejr

 

Så blev der alligevel lidt vinter. Silke og Adrian fik i hvertfald travlt med at være ude at lege igår, da de kom fra skole. Silke fik lavet denne her.

Rigtig god snedag.

Hilsner fra AnjaAnemone

 

 

Børnetøj og mobiletui

20140108_112614

Flere ting er blevet syet de sidste dage 🙂 Dvs. først så klippede jeg denne bunke, som I kan se ovenfor. Så fik jeg syet denne her dragt uden ærmer og med korte ben til Siff.

2014-01-08 15.31.41

Det var jo meget sjovt, Især omkring lommerne, hvor jeg brugte en overlocksøm som dekoration. Det er godt nok ikke helt optimalt, men det kan godt gå når nu jeg stadig ikke har fået sparet sammen til en dæksømsmaskine. Når engang jeg får sparet sammen til sådan en bliver det endnu sjovere at sy 🙂

Så var det mine forældre fandt på at købe nye mobiler, og de manglede naturligvis etuier, så det blev også lige til et projekt.

2014-01-10 16.23.22

Altså først skulle min mor ikke have nogen, for hun havde selv strikket en, meeeeeeeen da hun så hvor fine etuierne blev, så skulle hun også have et 🙂 Så min far snuppede det til venstre, min mor det i midten og det til højre er mit. Det var så de mobiletuier. Men heldigvis kan jeg jo altid lave nogle nye, hvis der skulle komme nogen og være interesserde 🙂 Fordelen ved selv at lave mobiletuier er også jeg kan dekorere dem efter ønske eller som jeg lige synes 🙂

Og det var så de seneste dages bedrifter. Jeg håber I alle har det godt.

Rigtig god dag.

De bedste hilsner

AnjaAnemone

 

Endnu en sydag :-)

2014-01-07 17.27.46

Igår fik jeg syet Adrians bluser. Den her passer noget bedre i ærmelængde og også selve længden på blusen. Idag skal jeg også sy, men jeg skal have gang i noget mere til rodekassen.

Den anden dag sad jeg og rodede med min telefon. Jeg er ikke nogen haj til det der med smartphones, men den er rar at have. Jeg fandt ud af den kunne lave sådan nogle smarte billeder, så her er lige et billede med alle 3 børn 🙂

 2014-01-07 17.39.30

 Rigtig god dag derude.

De bedste hilsner

AnjaAnemone