Kategoriarkiv: AnjaAnemones Verden

Solhatte

Så er tiden igen for solhatte, og selvom de til dato er noget af det jeg synes er lettere udfordrende, så tager jeg ufortrødent kampen op med dem hvert år.

Solhatte, lynlås isætning og sy lynlås i gylp er de tre syting som jeg synes er sværest at mestre.

Jeg vil dog sige at efter jeg fandt en blog som hedder sygal.dk, hvor der er rigtig gode billed forklaringer og syinstruktioner, så er solhattene ved at være på plads. De andre to ting skal nok komme med tiden.

Men jeg har nu syet solhatte, og ikke mindst broderet logo på fra Rakkeby Planteskole (www.rakkebyplanteskole.dk). De er blevet super fine. Jeg har bestemt mig for jeg skal have lavet 4, så der er til hele “planteskolefamilien”. Her er de to første klar 🙂

Materialerne er fast bomulds stof, og til foer har jeg denne gang brugt en aflagt skjorte. Jeg stiver siderne af med vliseline for at bøllehatten får det stivere look, men alt afhængig af stoftypen er det egentlig ikke sikkert at det er nødvendigt. Det må jeg lige teste på en af de næste bøllehatte jeg syer.

Det var alt for nu.

Husk at lave noget i løbet af dagen du godt kan lide.

Sytråd og Forårshilsner

AnjaAnemone

Taskesyning

Hej med dig

For længe siden startede jeg på en ny taske til hverdagsbrug. Nu er jeg endelig færdig.

Mønsteret er fra Købmandsgården i Skerping. Jeg kan godt lide mønsteret da der har mange muligheder, og man nemt kan variere det.

Jeg satte knap i til at lukke med, og fik prøvet min nyindkøbte knap isynings fod, fra Kjærgaards Symaskiner. Den er jeg godt nok glad for jeg købte. Det var utrolig nemt at få syet knappen i tasken.

Til slut er der kun at sige, husk.at lave noget du godt kan lide i løbet af dagen.

Sytråd og Forårshilsner

AnjaAnemone

Forårsforberedelser

Foråret og hverdagen sniger sig lige så stille ind på os. Coronaen er her stadig, og vi skal passe på ikke at mødes mange og holde afstand.

Siff startede i skole i fredags, og Adrian skal afsted i morgen. Elliot venter lidt endnu.

Henrik laver lidt på terrassen. Her bliver rigtig hyggeligt.

Jeg har fået gang i lidt solhatte til børnene, og så har jeg fundet hæklenålen frem og taget med udenfor i solen.

Jeg ønsker dig en god søndag, og håber du har det godt.

Husk at lave noget, i løbet af dagen, som du godt kan lide.

Sytråd og Forårshilsner

AnjaAnemone

Tilbage til hamster hjulet eller ?

Når jeg sidder og skroller ned over fb så kan jeg ikke lade være med at tænke “jamen den er som den plejer” Selvfølgelig er der flere opslag med folk der rækker ud og hjælper hinanden og en masse tilbud om dit og dat og oplysninger om Corona, men generelt er der fart på mediet som der altid har været.


Så hvad har folk lært af denne krise?
Har de overhovedet lært noget eller taget nogle ting til sig for at ændre deres livsstil og adfærd.
Regner de bare med at kunne fortsætte som før når engang alt er under kontrol igen? De ting som de har ændret nu – bevarer de dem eller går de tilbage til “sådan har vi altid gjort”
Det virker sådan.


En ellers så fredelig dagligdag med isolation, blev pludselig afbrudt af at børnene skulle i webskole. Pludselig trådte hamster hjulet ind i hjemmet.
Det hamsterhjul som jeg i længere tid havde prøvet at finde en vej ud af. Nu var det i mit hjem – og som den gode dansker jeg er så tilpasser jeg og min familie os endnu engang situationen, og vi laver om på vores arbejdstider og rutiner i familien.


Så har jeg heller ikke lært noget….jo – jeg har lært noget. Jeg har lært at jeg bestemt ikke skal tilbage til hamsterhjulet. Jeg har lært at jeg faktisk er en rigtig god forældre (selvom jeg stadig bliver i tvivl når samfundet banker på og vil låne mine børn og stiller krav til os)
Men på den lange bane så har jeg nydt isolationen. Nydt at kunne være der 100% for mine børn. Trøste dem, når de slog sig. Grine med dem, når vi laver noget sjovt. Græde med dem, når vi synes det hele blev uoverskueligt. Bare være sammen med dem.


Nu banker den pulserende hverdag igen på….vi skal atter ud i samfundet. Der tikker mails ind fra skole og institution med retningslinier og masser af information….så er spørgsmålet bare om vi skal hoppe på hele hamsterhjulet eller tage en beslutning om at når samfundet skal åbne stille og roligt – så skal vi også stille og roligt ud i samfundet.
Så det gør vi. Lidt ad gangen. En uge ad gangen. Et par stykker af os i husstanden ad gangen. Stille og roligt i et tempo VI kan følge med i.


Rutsjeturen med isolation er langt fra ovre, men i stedet for at hoppe på hamsterhjulet og drøne afsted, så er der denne gang mulighed for at stoppe op, gribe muligheden og skabe den hverdag man ønsker og kan få til at passe til ens familie.

Huske at lave noget du godt kan lide i løbet af dagen.

Sytråd og Forårshilsner
AnjaAnemone

Så stop da op eller ?

Idag er vi gået ind i uge 2 med hjemmeskoling. Danmark, og resten af verden, er nemlig ramt af en virus som er meget smitsom og hedder Corona. Dette har medført at grænser, skoler, butikscentre m.m. er lukket ned for at undgå smittespredning. Desværre er det ikke alle som se denne “ufrivillige hjemsendelse” positivt. Mange folk som skal hjemmeskole deres børn er ved at gå ud af deres gode skind.

Her sidder jeg med en på 15, en på 8 og en på næsten 5 år, men ved I hvad. Vi har det godt. Vi har tag over hovedet, mad på bordet, tøj på kroppen og ikke mindst så har vi hinanden. Dermed ikke sagt at mine børn ikke savner dagligdagen og deres skole, børnehave og deres venner, men jeg føler mig særdeles taknemmelig for at jeg får denne unikke mulighed for at være sammen med mine børn 24/7. At jeg får lov at sætte tempoet ned og “stemple ud”, jeg er nemlig en af dem som er hjemsendt fra min praktik.

Jeg har stor respekt for de som trækker læsset og er på arbejde lige nu. Men jeg er også dybt taknemmelig for jeg har den mulighed at skulle være hjemme.

Vi har fået en god struktur på dagene fx starter vi hver morgen med at gå en tur, hvor efter vi følger med i Live fra skoletjenesten fra Randers Regnskov, så er der frikvarter og ind og lave lidt dansk eller matematik efter læseplanen, frokost, hvor vi ofte tænder bålet og spiser ude, ind og lave lidt flere lektier og senest kl. 14 så stopper vi med lektierne og begynder at gøre de dagligdags ting som skal gøres. Det fungere for os.

Og ja – det er ikke rart at en virus lukker landet og afskærer os fra omverden og vores familier. At folk kan blive meget syg dø af virussen. Men lige nu vil jeg bare nyde at jeg får lov at opleve mine børn 24/7 og at foråret er på vej.

Husk at lave noget du godt kan lide i løbet af dagen.

Sytråd og Forårshilsner
AnjaAnemone

Forår?

Lige om lidt skriver vi 1. Marts i kalenderen = forårsmåned, men det lader til at vejrguderne lige har glemt det for en stund….sådan her ser der ud på min terrasse i øjeblikket.

Jeg håber meget det er en forbigående “fase” og der snart bliver sol, forår og masser af plusgrader.

Rigtig god dag – og husk at lave noget du godt kan lide i løbet af dagen.

Sytråd og snehilsner

AnjaAnemone

Elliots biltæppe

Før jul startede jeg på projektet “biltæppe til Elliot”. Nu er jeg færdig, og jeg er meget stolt og tilfreds med resultatet.

Mønsteret er fra Sweet Pea, som jeg tidligere har købt broderi mønstre hos.

Husk at passe godt på dig selv, og lav noget i løbet af dagen du godt kan lide.

Sytråd og vinterhilsner

AnjaAnemone

Fastelavn, er mit navn…

….og endnu engang har jeg været igang med at sy fastelavnskostume. Siff ønskede at være Elsa fra Frost, så jeg har syet denne kjole til hende.

Siff’s Elsa kjole
Siff i hendes Elsa kjole

Elliots kostume er godt nok købt i år – han vil være banan, men det havde de nogle skønne kostumer hos Legeakademiet, så det blev løsningen denne gang.

Rigtig god dag og husk at lave noget du godt kan lide i løbet af dagen.

Sytråd og vinterhilsner

AnjaAnemone

Hurra for lokalradioer

Lige der, lørdag morgen mellem klokken 8 og 9.30, morgenmad, børn og franskbrødsmadder, på lokalradioen Nibenitten, midt i mellem Peter Vest og Wenke Hartman, der spillede de et nummer med mig 😊 Nummeret var Aftenstemning ved Mariager Fjord fra min CD Øjne som blå violer. Før de spillede mig så havde de også spillet et nummer med Steen Kærsgaard. Steen spiller jeg sammen med i VHO, men det var ikke førend sidste onsdag, hvor han fortalte hvordan han var kommet til at spille at det virkelig gik op for mig, hvilken legende jeg har til orkesterleder. Nøj, hvor er jeg stolt og glad.

Jeg er så stolt over at det musik som jeg (og mine forældre) har lavet stadig bliver spillet rundt om i lokalradioer er. Det er, for mig, noget af det største man som musiker kan opnå – nemlig at ens melodier/musik får lov at leve videre og blive spillet. Så rigtig stor tak til Radio Nibenitten for at spille mig ❤️

Måske er jeg en anelse rørstrømsk denne uge og livet er endnu engang sat i perspektiv. En, for mig, stor lokalmusiker er nemlig sovet ind. For mig var han kongen af dansktop i Hobro og omegn. Et fantastisk menneske som var godt etableret indenfor dansktop da jeg startede min musike solokarriere. Et varmt og fantastisk menneske som altid var glad og smilende til trods for han også mødte modgang. Han var sådan et skønt menneske som altid havde en evne til at dukke op igen og igen på en rigtig god måde. Jeg har ikke snakket eller set ham siden 2007. Kun fulgt med på sidelinjen. Men ingen tvivl om at han har betydet meget for musikere rundt i lokalområdet.

Det var alt for nu. Du ønskes en dejlig dag – og husk nu at lave noget du godt kan lide i løbet af dagen.

Sytråd og Vinterhilsner

AnjaAnemone

Øjne som blå violer

I 2000 udgav VØB Music cd’en “Øjne som blå violer”, men kunsnteren Anja Guldhammer….det er faktisk mig. Fra årerne 1996 – 2000 tog jeg afsted som solomusiker….i min fine hvide Ford Sierra Stationcar….med basbunde, højtalere, mixer, to keybords, mikrofoner og hvad der ellers hører til for at spille til bal. Bilforhandleren syntes godt nok det var lidt vildt at sælge en stationcar til et ungt menneske som jeg, men når nu jeg skulle ud at spille, så gav det jo god mening.

Jeg har spillet til konfirmationer, diverse fødselsdage, fastelavns- og julefester. Det var hårdt, men det var også mega sjovt. I den omgangskreds af musikere jeg omgik, oplevede jeg et rigtig godt samarbejde og sammenhold. Det var en fantastisk tid.

Da jeg stoppede med at tage ud at spille i 2000, troede jeg aldrig jeg kom igang igen, men lige så stille så sneg der sig en guitar med når jeg skulle ud i en børnehave og arbejde, og en dag hvor min mor og jeg tur og besøgte Ottos Musik i Hobro så stod der en harmonika….vi snakkede om hvordan jeg oprindeligt var startet med at spille harmonika, derefter klaver og keyboard med fodbas, og min mor spurgte om hvis jeg skulle spille harmonika om det så skal være knap- eller tangent….”det skal være knap”, siger jeg til hende….og den jul…for 4 år siden…så fik jeg en knapharmonika. Tja, så er der jo ikke så meget at gøre end at komme igang med at spille igen – og der gik heller ikke længe inden det blev prøvet første gang. Mine svigerforældre havde nemlig guldbryllup i januar, og da de er ivrige cykelister – og mine forælder har skrevet et nummer som hedder “Uj, å cykle” – ja, så var det jo nærliggende at optræde med det – og det gjorde vi så. Elliot var ikke engang et år, og han mente bestemt ikke at han skulle sidde hos hans Faster da vi skulle på scenen, så ham havde jeg i en babysele på ryggen, og harmonikaen på maven (børn er absolut ingen hindring for at spille musik).

Herefter prøvede jeg at spille med Hvam spillemændene, men deres musikstil var ikke lige mig. Men heldigvis har jeg så fundet Vesthimmerlands Harmonika Orkester, hvor jeg kan slå mine folder.

Det må være alt for idag. Jeg har lagt et youtube link oppe i højre side, hvor du kan høre en af de sange som jeg har skrevet og indspillet der hedder “Der hvor fuglene synger”. Og her i indlægget kan du lytte til sangen “Uj, å cykle” med gruppen VØB (Vi Øver Bare)

Rigtig god dag – og husk nu at lave noget du godt kan lide.

Sytråd og vinterhilsner

AnjaAnemone