Slut på ferie, YouTube og Twitch

Hej med dig

Så er jeg (og familien) nået til sidste feriedag i denne omgang.

Igår kørte vi Adrian op på hans efterskole. Det var dejligt at se ham glad og spændt, og klar til endnu et år med gode kammerater og lærer. Siff og Elliot starter dog først på onsdag. Siff i 3. klasse og Elliot i 0. klasse, så de har lige et par dage mere, hvor de kan sove længe. Silke, som bor hos hende far, fortsætter på HF og bliver student næste sommer.

I morgen starter mine opringninger fra kommunen igen. Det har ellers været rigtig godt til mig med ferie fra dem. Jeg er i udredning for angst/stress, og sådan noget tager jo sin tid at få udredt, sådan der kan findes ud af, hvad jeg så kan/skal lave. Jeg nyder at jeg har mit musikrum, og det er virkelig “mit helle”. Når jeg først har sat mig med harmonikaen, kan jeg lukke verden ude for en stund.

Jeg har oprettet mig en profil på noget der hedder Twitch.tv. Det er vidst mest en “gamer-portal”, men pyt med det. OBS som jeg bruger til at streame fra på computeren, er oprindeligt også lavet til gamere 🙂 Hovedsagen er at der kommer musik ud til dig der gerne vil lytte med 🙂 Min twitch kanal kan findes på dette link www.twitch.tv/anjaanemone. Lige som på YouTube kan man sagtens lytte med på twitch uden at skulle logge ind, men vil man chatte skal man lave en konto (den er gratis).

Min plan for idag (8. august 2021), er følgende:

“Unplugged fra bålhytten”, på YouTube, klokken 14,00 (https://youtu.be/AJD8UzCjA60)

Streame gennem OBS, til Twitch, klokken 20.00 (www.twitch.tv/anjaanemone)

Har du lyst til at være med, så er du hjertelig velkommen.

Husk at like og følge min YouTube kanal, sådan du får besked når der sker nyt derind + at jeg har mulighed for at blive ved at lægge musik op på den.

Hold dig munter til vi ses igen.

Musiske hilsner

AnjaAnemone