Dagens projekt: en cykeltur

Idag er dagens projekt blevet til en cykeltur sammen med min skønne veninde Birte. Birte er altså ret sej. I en alder af 70+ har hun både racercykel, broderisymaskine og næsten lige fået huller i ørerne 😉 amen altså, jeg siger dig hun er et energibundt uden lige 🙂

Nå, men Birte skulle cykle, og kom igennem en lille by, Fjelsø, som ikke ligger så langt fra mig (kun 8 km), og så hoppede jeg på den tohjulede og mødte hende, og fulgte hende tilbage til hendes udgangspunkt (Møldrup), men jeg skulle jo også hjem igen…..Heldigvis var der medvind det første stykke vej og jeg kunne ligge i rimelig læ på Himmerlandsstien, men da jeg så skulle fra Aalestrup og videre hjem til Gedsted, puha…der var både regn og modvind. Men hjem kom jeg da.

merida

Klar til afgang 🙂

Når jeg sådan cykler så kan jeg nå at tænke rigtig mange tanker. Idag tænkte jeg meget over den problemstilling at der bliver etableret nye tiltag i de små byer, som for eksempel Himmerlandsstien, men så går der nogle år, og der mangler vedligeholdelse af de afsluttede projekter. Da Himmerlandsstien i sin tid blev åbnet var stien så bred at vi sagtens kunne køre to og to og endda møde modkørende to og to, uden at vi skulle køre ind bag hinanden. Derudover var der ridespor ude i rabatten i højre side. Idag er sporet smalt og det er ikke nemt at cykle to og to længere 🙁 Det synes jeg er en skam, for det er super hyggeligt at cykle på sådan en sti, netop fordi der ikke kommer biler drønene heletiden.

himmerlandsstien

Her kan du se Himmerlandsstien. Dette er på strækningen fra Hvam til Aalestrup. Jeg håber kommunen vil finde penge og noget tid til at få den renoveret, for det er ca. 50 cm i hver side der er groet til.

Lige inden jeg nåede til Aalestrup mødte jeg en flok af disse her.

vindmølle

Sådan en vindmølle er altså vildt stor når man cykler forbi den 😉 Det var også her det begyndte at småregne – og der var altså stadig lidt over 10 km hjem….øv….nå, men hjem kom jeg da, selvom kæden også lige skulle hoppe af 3 km inden Gedsted, og der blev opholdsvejr, men nu regner det igen. Jeg håber der bliver opholdsvejr igen til aften, for der har jeg en løbeaftale…..men det kan jo være at den skal “redigeres” til en dag med bedre vejr 😉

profilanja

Jeg håber du har haft en dejlig dag, og lavet noget som du godt kan lide.

Masser af cykelhilsner fra AnjaAnemone