Hurra – endelig december :-)

Halløj – derude bag skærmen

Så rundede kalenderen endelig den 1. december, og sikke en 1. december – endda med snestorm og strømafbrydelse, hvilket jeg synes er helt fantastisk – mest fordi jeg ikke rigtig skulle nogle steder, og så mindede det rigtig meget om min barndom…..sådan en med fygesne, 400 meter markvej, en bil parkeret bag et transformatortårn, to små børn pakket ind som “Michelin mænd” som blev trukket på kælk, som gang på gang væltede i driverne 🙂 Det har ikke været let for mine forældre, som også selv skulle på arbejde og også have os børn afsted i børnehave. Men det gik jo det hele, og jeg kan stadig godt lide sne.

Jeg er heller ikke blevet afskrækket af afstanden til landevejen. Det hus jeg købte, sammen med min x-mand, der havde vi 1100 meter markvej 🙂 – så ja, vi sneede da inde et par gange.

Idag bor jeg så i villakvarter, og når mine børn kommer og siger det er vildt meget sne, og ikke kan forholde sig til strømmen smutter, ja, så gør jeg lige som mine forældre og mine bedsteforældre gjorde…..starter fortællingen om at “dengang jeg var barn, der lå sneen…..” 🙂 Jeg husker faktisk et år, hvor en af naboens børn tog hesten, Trine hed den, de 5 km til skole. Det har jeg altid syntes var mega sejt 🙂

Min musik julekalender er startet. Det betyder at der hver morgen kl. 6 kommer et stykke musik flg. steder:

  • Instagram, agoeverlive
  • Facebooksiden, AnjaAnemone – Blandet musik på harmonika
  • YouTube kanalen, AnjaAnemone

Jeg håber du har lyst til at følge med 🙂

Har du endnu ikke hørt musikken fra 1. og 2. december, så følg disse link og lyt med.

Nu vil jeg videre med lidt gøremål, men vi skrives snart ved igen.

Rigtig glædelig december dag

Musiske hilsner

AnjaAnemone