Uge2, 2022

Hej med dig

Så blev det en ny uge, en ny dag, og ikke mindst nye muligheder 🙂

Jeg har sendt børnene afsted i skole, og sidder lige og lander efter weekenden, og nyder fred og ro. Mandag er “min dag”. Mandag er ganske enkelt dagen, hvor jeg får bare en lille smule strøm på mit “energi-batteri”, og hvor jeg lige får et overblik over den kommende uge.

I fredags mødte jeg min nye sagsbehandler. Det gik rigtig fint. Fra at være “jaget vildt” i Jobcenter systemet, sad der en damen og sagde “hvordan forestiller du dig dit forløb skal være?” – Jamen, øh – og jeg lignede jo et spørgsmålstegn, men fik da samlet mig så meget at vi fandt frem til, hvordan det hele skulle starte. Så lige nu, der får jeg ro på, min sagsbehandler sætter gang i at jeg skal have en mentor, og til foråret (marts – regner jeg med), så skal jeg forhåbentlig ud i noget praktik, så der kan findes ud af, hvordan jeg får balance med at være ude i arbejdslivet (på en eller anden måde) og det herhjemme.

Det er sådan lidt spøjst, for det er jo ikke fordi jeg ikke kan bidrage med noget – jeg har det bare bedst med at bidrage hjemmefra, sådan som jeg gør når jeg spiller for dig, eller når naboen banker på og spørger om jeg vil lægge bukser op. Måske det med ens arbejdsidentitet har ændret sig de seneste år. Fra at man altid skulle ud af huset, for at bidrage til samfundet/arbejdsmarkedet, så er der jo nu masser af muligheder for at man kan bidrage hjemmefra 🙂 Jeg er i hvertfald glad for jeg er nået så langt, at jeg begynder at få en fornemmelse af at det er ok at bidrage på den måde jeg gør – med musikken og kreative sysler 🙂 Og at du “synes godt om” og “følger” mig på Facebook og abonnere på YouTube, det bekræftiger mig også i at der sidder nogle ude i verden, som synes det er dejligt at jeg, og andre musikere, bidrager med onlinemusik 🙂

Kaffemik, igår eftermiddag, må siges at være en succes. Over 600 visninger, det seneste døgn, er det blevet til på facebook. Jeg er ydmyg, taknemmelig og benovet – og ikke mindst stolt. Da jeg i sin tid startede med at sidde med min telefon, og sende live på min private facebook profil, så havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at det skulle komme så vidt. Tusinde tak til dig der kommer og lytter med. Det må du endelig blive ved med 🙂 Du er også meget velkommen til at dele min musik, så rigtig mange kan få glæde af den.

Fik du ikke lyttet til kaffemik, 090122, så er her et link til udsendelsen.

I denne uge sender jeg Aften Kaffemik, onsdag den 12/1-22, klokken 19.00, og så sender jeg naturligvis Eftermiddags Kaffemik, søndag den 16/1-22, klokken 15.00. Jeg sender på Facebook siden og YouTube kanalen.

Kommer du forbi min YouTube kanal, AnjaAnemone, så abonner gerne på denne (det er helt gratis). Har du ikke lige styr på, hvordan du abonnere, så prøv at se om denne lille video jeg har lavet kan hjælpe dig.

Jeg har i øvrigt ladet mig fortælle at lyden skulle være bedre på YouTube, så er du lidt nørdet (og det er helt okay), så vil jeg anbefale dig at kigge med derfra.

Rigtig god uge til dig – og hold dig munter til vi lyttes ved igen.

Musiske hilsner

AnjaAnemone

Scroll Up
×
Show