Weekend med Kaffemik

Halløjsa – derude bag skærmen 🙂

Så er weekenden lige om hjørnet, og jeg er klar til at spille en omgang Kaffemik for dig på søndag. Du kan allerede nu, gå ind på linket og trykke “Indstil påmindelse”, så får du besked når jeg spiller – bare brug linket herunder.

Jeg synes der har været en del tempo på min “tanke-motorvej” i denne uge, så jeg har spillet en masse musik. Jeg håber du har nydt at der har været ekstra “Før Frokost” 😉

Idag har jeg været på morgen cykeltur, og selvom jeg blev lidt våd, så var det rart nok 🙂 At komme lidt ud i naturen, og ikke mindst spille musik, er rigtig godt for “tanke-motorvejen” 🙂

Denne uge har også budt på nye venner 🙂 Endda en i mit lokalområde. Jeg fandt en harmonikagruppe på Facebook, som jeg meldte mig ind i. En kæmpe gruppe på 20.100 medlemmer fra hele verden, og pludselig skrev en anden dansker til mig. Det er sjovt som verden pludselig bliver lille og forbundet via internettet 🙂 Mit medlemsskab i den nye gruppe, har også betydet at min YouTube kanal lige så stille får flere abonnenter og visningstimer. Du kan tro jeg er glad og stolt over det 🙂 Jeg vil nemlig gerne udvikle min YouTube kanal, og jo flere der kigger med, liker, deler og abonnere (som er gratis), jo mere kan jeg byde ind med af musik 🙂

1000 tak til dig som allerede følger min musik, og 1000 tak – og ikke mindst velkommen til dig, som begynder at følge mig.

Du må have en vidunderlig weekend, og hold dig munter til vi lyttes ved igen.

Musiske hilsner

AnjaAnemone

Scroll Up
×
Show