Uge 14

Halløjsa – derude bag skærmen

Stort tillykke til dig og mig 🙂
I denne uge er det 2 år siden jeg startede med YouTube og streaming. Sikke tiden er gået 🙂 Fra at sidde gemt bag min telefon, som filmede ud i haven, der sidder jeg nu foran et webcam, med mixer, lydkort og mikrofon, og synger for dig. Det er da en udvikling der vil noget.
En stor TAK til dig, som følger med, støtter og bakker op, omkring Bengts og jeg. Det er jeg meget ydmyg, glad og taknemmelig for 🙂
Jeg glæder mig til fortsat at spille for dig.

I lørdags, den 2/4-22, var jeg til harmonikatræf i Bruunshåb v/Viborg. Det er ikke mange træf jeg har nået at være med til, men det er godt nok hyggeligt at være til 🙂 Jeg glæder mig allerede til den 6/9-22 når VHO skal spille til træf i Løvel. Både til at spille, og til at knytte kontakt til andre musikere 🙂
Træffet i Løvel er den 6/9-22, fra kl. 17-22 🙂

De sidste par somre har VHO også spillet på Kimbertorvet i Års. Det skal vi også i år. Den 30/7-22, kl. 11-13, så er vi at finde i Års. Der plejer at være solskin den dag, så det regner jeg bestemt med at det er igen.

Sidst men ikke mindst, så ved jeg at i Serritslev v/Brønderslev, der skal være et træf den 24/9-22. Det kom jeg ikke med til sidste år, så i år der skal jeg bestemt afsted 🙂 Jeg skal nok fortælle noget mere om det, når tiden nærmer sig.

Min uge kommer til at stå i musikkens tegn 🙂 Jeg har bestemt mig for at gøre som supermarkederne, så jeg skruer op for musikken, og holder jubilæum hele uge 14, altså i det omfang jeg kan.
Numrene jeg vil spille, bliver de numre som jeg startede med 🙂 Jeg håber du har lyst til at komme og lytte med. Jeg sender på min YouTube kanal, AnjaAnemone, og på min facebook side, AnjaAnemone – Blandet musik på harmonika. Du er meget velkommen til at lytte med, uanset hvor du lytter med fra 🙂 Min “musik platform”, skal være et sted for alle som har lyst til at lytte musik. Om man vil skrive i chatten eller ej, er helt frivilligt. Jeg har mine kanaler for at udbrede min musik/dele glæden ved musikken, og så er jeg bare glad for du har lyst til at lytte med 🙂

Ugens sang, blev sluppet løs igår, og den skal du da ikke snydes for. Nummeret er Mit Sted, skrevet af Eva og Torben Pedersen.

#sang14 #mitsted #anjaanemone #ugenssang2022

Min plan er at lægge en sang op hver søndag i 2022. Indtil videre, så går det meget godt 🙂

Nu må du have en helt fantastisk uge, og så ses vi snart på skærmen.

Musiske Hilsner
AnjaAnemone

Scroll Up
×
Show