Uge 21

Halløjsa – derude bag skærmen

Hurra – så er der en smule strøm på menneskebatteriet igen.
Efter lørdagens havekoncert, som i øvrigt var min første solooptræden med publikum siden 2001, så mistede jeg AL STRØM på menneskebatteriet, og først idag 4 dage efter, har jeg kunnet følge børnene til bussen og cykle min morgentur (som jo ellers er min faste morgenrutine).


Jeg havde forventet jeg ville blive træt, men ikke mere end jeg sagtens kunne spille Aftensang mandag, men den gik ikke. Aftensang blev aflyst 🙁
Det var ret hårdt at acceptere, men jeg kunne ikke gøre andet.
Det eneste der at gøre, når jeg løber tør for strøm, det er at sætte mig og hækle, have bål, og fjerne alle forventninger og pligter. Det er det jeg har erfaret virker for mig, for andre er det bedre at gå en tur eller lave noget sådan tankerne kommer et andet sted hen, men det som virker for mig, det er at sætte mig og vente på det går over 🙂 Sådan er det bare 🙂

Nå, men havekoncerten gik rigtig godt, og det var søde folk, som hyggede sig, men jeg vil helt sikkert overveje nogle ting, i forhold til jeg godt kunne tænke mig at holde en høstkoncert først i august. For det skal ikke tage 4 dage at få strøm på menneskebatteriet igen.


Vil du gerne høre koncerten, så følg linket herunder.

Nu går vi nogle fridage i møde. Det bliver rigtig dejligt. Jeg nyder når vækkeuret ikke behøver stå parat 🙂 Vi skal fejre Adrian, han bliver 18 år. Det er dejligt. Jeg glæder mig over mine børn bliver ældre, og over at se at de kan mere og mere selv 🙂 Det er dejligt de trives, og jeg nyder at jeg kan bede dem om hjælp fx. da der skulle installeres MitID (suk, det var bøvlet)

Ugens sang er nummeret “Jeg er på vej til dig”, det er skrevet af mine forædre tilbage i 1987. Et rigtig fint nummer, om en der er på vej hen til sin kærlighed. Jeg husker min far spillede fingerspil på guitaren, for at symbolisere regnen, så jeg har prøvet at finde en stille rytme jeg kunne bruge dertil. Men lyt til sangen, og giv gerne et like, hvis det falder i din smag 🙂


Torsdag den 26/5-22, kl. 11.55, så sender jeg en omgang “Før Frokost”. Det bliver hovedsageligt en instrumental udsendelse. Men sådan en kan jo også være dejlig at lytte til.
Søndag den 29/5-22, kl. 15.00, forventer jeg at være klar med en omgang Kaffemik.
Begge liveudsendelser bliver sendt på YouTube kanalen, AnjaAnemone
https://www.youtube.com/channel/UCsajzkPoGdCctzeBRDAKL4g

Ha´ det godt derude – og hold dig munter til vi ses igen.

Musiske Hilsner
Anemone

Scroll Up
×
Show