Kaffemik, søndag den 21/11-21

Halløjsa – derude bag skærmen

Så er det atter søndag, og det er tid til ugens kaffemik (Det har jeg glædet mig til hele ugen).

Hvis du følger dette link, så kommer du hen til livet. Du kan allerede nu trykke på “Indstil påmindelse”, og så får du besked når jeg går live. Husk også at abonnere på min YouTube kanal(det er helt gratis), så du kan følge med i hvad der sker på den. Der er et nyt tiltag på vej fra 1. december 🙂

Kaffemik, søndag den 21/11-21, klokken 15.00, på YouTube kanalen AnjaAnemone

Den anden dag sad jeg og indspillede lidt. Det blev til nummeret “Sangen om Larsen”. Du kan lytte til den, når du følger linket herunder.

Nu må du have en skønherlig søndag indtil vi lyttes ved.

November Hilsner

AnjaAnemone

Et lille nostalgitrip

Hej derude bag skræmen.

Jeg sad her til morgen, og surfede rundt på min YouTube kanal, for at se hvornår jeg egentlig lagde det første musik derop. Jeg tror jeg er kommet frem til, at det var den 5. april 2020. Nummeret var “Jeg ved hvor der findes en have så skøn”. Det er dog ikke det nummer jeg har fundet et link frem til. Det er valsene “Mølleåen” og “Sorte Rudolf”, som er uploadet lidt senere.

Uploadet til YouTube, 24. april 2020

Det er sommetider lidt sjovt at se, og ikke mindst blive mindet om, hvordan og hvorfor jeg startede med at lægge numre op, og sende live. Dengang jeg startede ønskede jeg blot at have et sted at øve. Et sted som var lidt større end min havestue 😉

Mit koncept er stadig det samme. Jeg ønsker at vise at en harmonika kan spille andet end “umba”, og så vil jeg gerne dele min glæde ved musikken med andre. Umiddelbart – så går det da meget godt 😉 I er i hvertfald en god flok som følger med i min færden – og det skal I have STOR TAK for. Jeg er meget taknemmelig, for at I har lyst til at følge med i de udsendelser jeg sender, samt det musik jeg lægger op.

Når nu jeg er igang med et nostalgitrip, så får I også lige linket til den første live udsendelse jeg lagde op på YouTube kanalen. Det var dengang jeg kun havde min telefon til at optage med, og jeg skulle i hvertfald slet ikke med på kamera (he he he). Jeg vil dog tro at jeg er startet lidt før, hvor jeg sendte på min gamle facebook kanal (den blev “ædt” i april 2021), men denne udsendelse er den første jeg kan se uploadet på YouTube kanalen AnjaAnemone.

Liveudsendelse fra 28/10-2020

Og hvad er så mine fremtidige ønsker for min YouTube kanal. Jo, jeg var lidt inde på det igår aftes da jeg spontant sendte lidt aftenmusik. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at prøve at være med i YouTubes partnerprogram. Ikke fordi jeg forventer at tjene penge på mit musik, men fordi jeg ønsker at udbrede glæden ved musikken.

Status, i skrivende stund er at, I er 43 abonnenter som følger min YouTube kanal, og den har 508 visningstimer. For at komme i betragtning til at deltage i YouTube partnerprogrammet, så skal jeg op på 1000 abonnenter og/eller 4000 visningstimer. Det er jo ikke lige noget der sker hen over natten, men med lidt hjælp fra Jer skønne følgere/abonnenter, så skal det jo nok lykkes en dag 🙂

Men som før nævnt. Det vigtigste ved min YouTube kanal, og ved mit musik i det hele taget, det er at bevare glæden ved musikken, at have den som mit “helle” i en travl verden (hvor min hjerne krøller sig sammen eller laver 5 sporet motorvej, og jeg har svært ved at følge med), og at være så autentisk som mulig. Så derfor kommer I jo lidt omkring fx i min havestue, i bålhytten, og nu i syrummet 🙂

Søndag den 21/11-21, klokken 15.00 sender jeg en gang Kaffemik. Du kan allerede nu, tjekke ind på linket og trykke i boksen “Indstil påmindelse”, så er du sikker på du ikke går glip af udsendelsen.

1000 tak for du læste med her til. Jeg glæder mig til at spille for dig på søndag.

November Hilsner

AnjaAnemone

At arbejde sammen med systemet eller?

Når hjernen krøller sig sammen, og verden overvælder, og den er en kamp at trænge igennem til. Så er det rart at kunne sætte sig, tænde et bål og bare sidde og sidde. Det er jo ikke fordi udfordringerne forsvinder. De kommer blot på pause for en stund.

Møder med det offentlige kan virkelig gøre mig træt og ked af det. Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor man ikke kigger på det enkelte menneske, fremfor at putte det i en kasse med andre med samme diagnose. Jeg forstår ikke, hvorfor børn og unge på specialområdet skal vurderes på lige fod med børn og unge fra normalområdet. Hvis systemet gav lidt mere snor/støtte, til de unge, så kunne det jo være at de fik flere igennem med succes – og som vil kunne klare sig selv, frem for af skulle på overførselsindkomst. Og selvfølgelig skal det hele hænge sammen økonomisk, men mon ikke også det kunne lade sig gøre? Jeg har hørt at Danmark er et rigt land!

Efter sådan er møde med virkeligheden, så krøller min hjerne sig helt sammen, og jeg kan ikke gøre andet end at rydde kalenderen, og håbe på i morgen bliver bedre. Men jeg er træt – helt ind i knoglerne. Træt af at kæmpe for at blive lyttet til. Både for min søn og for mig selv.

Men lige for en stund, så stempler jeg ud, og lytter til bålets knitren, og regnen der trommer på taget af bålhytten.

Ha’ en god dag derude – og pas godt på dig selv.

November Hilsner

AnjaAnemone

Pynt til haven (juleklokker)

Hej med dig

Så blev det endelig valgdag til kommune og regionsvalg. Jeg synes det har været svært at vide, hvad jeg skulle stemme, men jeg er kommet frem til at jeg følger min mavefornemmelse 🙂

Jeg har fået trådet de sidste røde klokker, og vil hænge nogle ud på vores frugttræer i forhaven. Børnene har lavet “perle snefnug”, som vi også har pyntet med. Jeg synes det er hyggeligt med lidt pynt og lys rundt omkring – og hvem siger det hele skal være inde i huset 😉

Næste projekt skal være stjerner/snefnug med noget folie i.

Har du lyst til en lille sang, så følg dette link til min YouTube kanal, og lyt til min version af nummeret The Old Spinning Wheel. Jeg optog det i sommer, og man kan ane solen, badebassin/fodbalje og sommerfugl der kommer flyvende 🙂

Rigtig god dag – og hold dig munter til vi ses igen.

November Hilsner

AnjaAnemone

Så blev det jul på sociale medier….

….i hvertfald på mine sociale medier 😉 Jeg har pyntet op på min hjemmeside, min facebook side, min facebook gruppe og på min YouTube kanal – så nu er jeg så klar til en “online december”, som jeg kan blive. Jeg har også sneget et enkelt nummer ind de sidste to søndage, som er numre jeg forbinder med jul 🙂 Så med julemusik i højttaleren så vil jeg liste videre med lidt julesysler, men du skal da lige se de to bannere jeg har sidder og sat op 🙂

Banner på Facebook siden og Facebook gruppen
Banner på YouTubekanalen AnjaAnemone

Vi lyttes ved på søndag klokken 15.00, på YouTube kanalen AnjaAnemone https://www.youtube.com/channel/UCsajzkPoGdCctzeBRDAKL4g

Indtil da, så hold dig munter, og pas godt på dig selv, og folk omkring dig.

November hilsner

AnjaAnemone

Kaffemik og vintercykelbukser

Så gik der endnu en weekend. Jeg synes godt nok den gik hurtigt 😉

Søndag holdt jeg mit planlagte virtuelle kaffemik. Det var som altid rigtig dejligt at spille for en masse søde mennesker, som kom og lyttede med. Denne gang var der også trækning af 4 cd’er. Det var 3 cd’er med VØB, og min egen “Øjne som blå violer”. Jeg havde kun planlagt 2 trækninger, men Adrian var hjemme på weekend, og han ville også gerne være med. Så vi trak 3 heldige vindere 🙂 Jeg har skrevet til de glade vindere, så nu er der cd’er på vej til dem.

Næste søndag (14/11-21) er der igen cd’er man kan vinde. For at deltage skal du gå på min facebookside, AnjaAnemone – Blandet musik på harmonika, og svare på spørgsmålet der ligger under opslaget.

Mandag er “min dag”. Det er sådan en dag jeg får samlet lidt op efter weekenden, og få lidt strøm på mit “menneske batteri”. Idag har jeg “samlet strøm”, ved at cykle mig en lille morgentur, og ved at sy mig et par vinter gamascher. Så nu bliver det, forhåbentlig, knap så koldt at cykle min morgentur 😉 Jeg har ellers forsøgt at cykle i termokededragt, men det er godt nok ikke nemt. Den er lige voldsom nok 🙂

Bukserne er klippet og klar til at sy sammen
Den færdige buks. Klar til at holde mig varm når jeg cykler eller går en tur

Har du endnu ikke hørt Kaffemik fra igår, så følg dette link https://youtu.be/ECjuolydQc0

Pas godt på dig – og hold dig munter til vi høres ved igen.

November Hilsner

AnjaAnemone

Til Efterårsfest for efterlønsmodtagere og pensionister med Vesthimmerlands Harmonika Orkester

Hej med dig.

Så blev det endelig dagen, hvor VHO skulle spille til fest i Års Messecenter.

Jeg fik Anne Marie og Hanne, som var med som gæster, til at tage lidt billeder undervejs (tusinde tak for hjælpen).

Jeg håber I kan fornemme at vi havde en rigtig fin dag. Jeg er nu glad for jeg har taget ferie, både igår hvor vi var afsted, og også idag. Min energi er i orange, så der går lige noget tid inden jeg atter er klar til at møde verden – men jeg skal nok blive klar til at spille til Kaffemik på søndag klokken 15.00

Ha´ en dejlig dag – og hold dig munter.

November hilsner

AnjaAnemone

Vesthimmerlands Harmonika Orkester
Der findes node til det næste nummer
Kisser og Søren med PetMic’s, var så søde at underholde
når VHO trængte til en pause 😉
Per (tv) Poul (i midten bag nodestativet) AnjaAnemone (th) – vi har en fest 🙂
En af vores skønne guitarister – Jørgen C. – og et trommesæt med…..
Den sejeste trommeslager – Carl Erik

Sæsonstart, august 2021

Hurra – så blev det endelig den 25. august, og der var opstart i VHO (Vesthimmerlands Harmonika Orkester). Jeg er dog kun startet på ½ tid, men det var dejligt at se de andre igen, og ikke mindst få spillet sammen.

Den 25. september 2021, er der harmonikatræf i Serritslev v/Brønderslev. Der bliver musik fra kl. 12.00 til kl. 23.00. VHO skal også spille deroppe, men jeg har desværre ikke mulighed for at deltage den dag, men der kommer en masse af de andre fra orkesteret. Du kan se programmet for træffet herunder.

Jeg er sikker på det bliver et fantastisk træf, og du både kan få rørt sangstemmen og svinget træbenet 😉

Rigtig god dag til dig.

Musiske hilsner

AnjaAnemone

Slut på ferie, YouTube og Twitch

Hej med dig

Så er jeg (og familien) nået til sidste feriedag i denne omgang.

Igår kørte vi Adrian op på hans efterskole. Det var dejligt at se ham glad og spændt, og klar til endnu et år med gode kammerater og lærer. Siff og Elliot starter dog først på onsdag. Siff i 3. klasse og Elliot i 0. klasse, så de har lige et par dage mere, hvor de kan sove længe. Silke, som bor hos hende far, fortsætter på HF og bliver student næste sommer.

I morgen starter mine opringninger fra kommunen igen. Det har ellers været rigtig godt til mig med ferie fra dem. Jeg er i udredning for angst/stress, og sådan noget tager jo sin tid at få udredt, sådan der kan findes ud af, hvad jeg så kan/skal lave. Jeg nyder at jeg har mit musikrum, og det er virkelig “mit helle”. Når jeg først har sat mig med harmonikaen, kan jeg lukke verden ude for en stund.

Jeg har oprettet mig en profil på noget der hedder Twitch.tv. Det er vidst mest en “gamer-portal”, men pyt med det. OBS som jeg bruger til at streame fra på computeren, er oprindeligt også lavet til gamere 🙂 Hovedsagen er at der kommer musik ud til dig der gerne vil lytte med 🙂 Min twitch kanal kan findes på dette link www.twitch.tv/anjaanemone. Lige som på YouTube kan man sagtens lytte med på twitch uden at skulle logge ind, men vil man chatte skal man lave en konto (den er gratis).

Min plan for idag (8. august 2021), er følgende:

“Unplugged fra bålhytten”, på YouTube, klokken 14,00 (https://youtu.be/AJD8UzCjA60)

Streame gennem OBS, til Twitch, klokken 20.00 (www.twitch.tv/anjaanemone)

Har du lyst til at være med, så er du hjertelig velkommen.

Husk at like og følge min YouTube kanal, sådan du får besked når der sker nyt derind + at jeg har mulighed for at blive ved at lægge musik op på den.

Hold dig munter til vi ses igen.

Musiske hilsner

AnjaAnemone

Ha´ en skønherlig weekend :-)

Hej Med Dig

Så banker weekenden atter på døren. Jeg lader op til Sommer Live Øver på søndag den 8/8-21, klokken 14.00 🪗🎶🎤

Men indtil vi høres ved, kan du jo lige smutte omkring denne test-live-øver, som jeg lavede forleden aften oppe i bålhytten.

Rigtig god fornøjelse

Musiske hilsner

Anja

Ps: Jeg 🤞🤞🤞🤞🤞 for teknikken og vejret er med mig på søndag, sådan jeg kan sende “Unplugged fra Bålhytten” 🎶